James Meek debuterer med denne uhyggelige, brutale, smukke og fascinerende fortælling fra Sibirien i tiden lige efter Revolutionen.
Sibirien. Året er 1919. Borgerkrigen er overstået. Landet ligger i ruiner. En tjekkisk deling har besat byen, en by hvis indbyggere ikke er helt almindelige. Pludselig dukker en fremmed op…
Den meget smukke russiske pige Anna møder sit hjertes udkårne, kosak og løjtnant Balasjov. De gifter sig og får året efter en søn. Ægtemanden sendes i krig og meldes savnet. Anna og sønnen drager ud for at lede og finder ham i en helt anden forfatning. Han er ikke længere den før så følsomme og fyrige ægtemand.
Balasjov har slået sig ned i byen Jazyk sammen med en flok religiøse fanatikere. Uden for byen er en deling fra den tjekkiske hær strandet, ude af stand til at gøre noget, ud over at besætte byen. Alle venter på hjemsendelsesbeskeden.
Midt i alt dette dukker straffefangen Samarin pludselig op. Han er flygtet fra en fangelejr oppe i "Den Hvide Have". Det er ikke alle, der tror på den historie. Den jødiske officer Mutz er ikke sikker på noget som helst og ser straks en potentiel rival i Samarin. Og ganske rigtigt, Anna er ikke helt upåvirket.
Denne pragtfulde roman er en roman om kærlighedens veje og vildveje. Om, at hjertets veje er uransagelige. At kærlighed er drivkraften, der får den, der er ramt til at gøre, hvad som helst.
Men det er også en roman om, hvor grusom krig er, og hvor meget man er villig til at miste bare for at slippe væk fra det hele.
Journalist og tidligere ruslandskorrespondent James Meek debuterer med denne uhyggelige, brutale, smukke og fascinerende fortælling fra Sibirien. Meek har vundet en lang række priser for sine kritiske artikler om Rusland. Der er ingen tvivl om, at han kan sit stof. I slutningen af bogen skriver han om sin research, og tro det eller ej, hverken kannibalisme, selvkastration eller flygtende straffefanger er opfundet. Virkeligheden overgår ofte selv den bedste historie.
"I kærlighedens navn" er en storslået roman, som hele tiden balancerer mellem det gode og det onde. Det er en meget russisk roman (på trods af at forfatteren er brite). Den er gribende og smukt skrevet, men også forfærdelig grum.
Oversat af Henrik Enemark Sørensen. Hr. Ferdinand, 2005. 363 sider. Kr 299,-
Kommentarer