Anmeldelse
Huckleberry Finn af Mark Twain
- Log ind for at skrive kommentarer
Hop på tømmerflåden med det litterære makkerpar, Huck og Jim, ned ad Mississippi-flodens dramatiske bugter og bliv beriget af en ultimativ klassiker i amerikansk litteratur!
Gå ombord i Mark Twains humoristiske og bevægende selskab med den legendariske ’Huckleberry Finn’, som nu er udkommet i ny blå beklædning med indledende ord af Klaus Rifbjerg og flotte illustrationer af Mette Dreyer. Så har du endnu ikke læst, eller ønsker du at genlæse denne fantastiske klassiker, er det på høje tid at springe ombord!
Huckleberry Finn handler kort fortalt om gavtyven Huck Finn (Huckleberry Finn), der sammen med negerslaven Jim begiver sig ud på et dramatisk eventyr langs og ned ad Mississippi-flodens bredder. Begge er de på flugt: slaven Jim fra et liv i fangenskab og fra en frygt for at blive videresolgt, Huck fra sin fordrukne og voldelige far og en omsorgsfuld, men også noget stramtandet, tante, der med møje og besvær - og uden held - forsøger at sætte skik på ham. Sammen kommer de to ud for et hav af dramatiske hændelser. Et eventyr, hvor tømmerflåden bliver deres fælles holdepunkt.
Mark Twains litteratur var banebrydende, og ’Huckleberry Finn’ vakte stor forargelse, da den udkom i 1885. Slaver, dagdrivere og forbrydere fik, som noget nyt, en stemme i amerikansk litteratur, og at Mark Twain (hans oprindelige navn var Samuel Langhorne Clemens) oven i købet lod personerne tale, som de gjorde i virkeligheden, satte skub i en ny folkelig og realistisk tradition.
Mark Twain har på et tidspunkt defineret en klassiker således: ”Klassikere, det er bøger, som folk lovpriser, men ikke læser.” Ovenstående er ingen lovsang, men en reel opfordring til at læse og ikke blot lovprise - det er med hjertet STOR litteratur!

Kommentarer