Begravelsen

”Begravelsen” hedder denne novelle-samling, og ja, det lyder som en samling dødtriste noveller, men tag endelig ikke fejl af det. Der er anledning til mange fnis over de skæve eksistenser og sjove episoder.

Anbefalet af bibliotekar Susanne Vedel Skaaning, Hedensted bibliotek

Ét af Mark Twains (1835-1910) kendetegn er, at han formår at skildre den forskelligartede sammensætning af folkeslag, der havde deres gang i det forjættede land Amerika, i 1800-tallet. Det som man også oplever i hans nok mest kendte romaner om slaven Tom Sawyer og Huckleberry Finn. Denne pluralisme gør sig ligeledes gældende i denne novelle-samling.

Bl.a. i den første historie ”Begravelsen”, der også lægger navn til novelle-samlingen, og som nok er den mest kendte af historierne; mange af os kender den fra skuespilleren Ebbe Rodes radio-version.

I historien møder vi to meget forskellige mennesker, den ene er præst og den anden er arbejder. De har svært ved at kommunikere, præsten taler dannet og bruger fagtermer, mens arbejderen slynger slang i hovedet på præsten. Det skaber mange misforståelser, og sådan en historie er jo tidssvarende, i vore dages globaliserede samfund.

Sproget er muntert og spøjst, og netop sproget er værd at hæfte sig ved i disse historier, da det er det, der sammen med de sjove episoder udløser de mange fnis. Bl.a. i ”Nicodemus og skelettet”, hvor Nicodemus ankommer til trykkeriet og spørger til ”sjæfen” og får svaret ”Det er mig, sagde redaktøren og lod blikket vandre undrende op ad dette besynderlige stykke menneskearkitektur…” eller ”På rejse til Carson city”, hvor tre mænd rider af sted i en snestorm og efter et stykke tid går det op for dem: ”kammerater, det er vores egne spor og vi har rent ud sagt lavet cirkusridt rundt og rundt her i mere end to timer – midt i ødemarken. Det er kraftstejlme’ fuldkommen hydraulisk!”

Selvom døden i forskellige afskygninger er det overordnede tema i denne samling historier, og ligesom holder samling på det hele, er det i højere grad mylderet af forskelligartethed, jeg hæfter mig ved.

Ønsker man at blive underholdt, kunne denne samling underfundige noveller være det rette valg. Jeg må indrømme, at jeg flere gange tog mig selv i at fnise som en lille skolepige eller ryste på hovedet af en mærkelig episode.

Oversat fra amerikansk. Ultima, 1991. 124 sider