Hændelsen

Annie Ernaux genopliver den abort, hun fik foretaget som ung, og gør denne skelsættende hændelse til stor kunst og alles anliggende.

‘Hændelsen’ er den tredje udgivelse på dansk i år af Frankrigs største nulevende forfatter Annie Ernaux, hvis bagkatalog de danske forlag virkelig har fået øjnene op for. Jeg håber, at festen fortsætter, for hvor er det en berigende og fantastisk gave at stifte kendskab Ernaux’ kraftfulde forfatterskab - og så på det formfuldendte dansk, som oversætter Niels Lyngsø præsenterer.

‘Hændelsen’ kredser om en skelsættende og traumatisk begivenhed i forfatterens ungdom, hvor hun bliver gravid og får en abort i en tid, hvor det altså var forbudt, skamfuldt og tabuiseret. At der ikke længere er forbud mod at få abort i nutidens Frankrig er ikke en grund til at tie om denne erfaring, da netop at skrive om det vrister det fri fra sit tidspunkt i historien og gør forfatteren i stand til at se ”realiteterne i øjnene og binde an med denne uforglemmelige hændelse” , som der står. Og ikke mindst: dele den med verden som stor litteraturkunst.

Det er en rystende fortælling, Ernaux præsenterer i bogen, hvor man følger den unge kvindes stigende desperation i forbindelse med den uønskede graviditet. Der er heller ikke meget hjælp at hente hos omgivelserne, der reagerer på de ulykkelige omstændigheder med fordømmelse og afstand - hvis de da ikke prøver at komme i bukserne på hende, da graviditeten i deres øjne er et tegn på promiskuitet.

‘Det hele skete for at jeg kunne berette om det’, skriver Ernaux til sidst og uddyber, at det er hendes livsmål at transformere den partikulære erfaringer til en skrift, vi kan dele mellem os. Og tak for det! Selvom hændelsen var skelsættende i hendes liv, har skriften distanceret hende fra skammen i oplevelsen og fortielsen, men gør hende samtidig i stand til at tage os som læsere helt tæt på oplevelsen. Vi er med i venteværelset hos lægen, der ikke er i stand til at hjælpe hende, og under selve indgrebet hos ‘englemagerske’ madame P.-R. og den efterfølgende hasteindlæggelse. Bogen kulminerer med en scene, jeg sjældent glemmer, hvor hovedpersonen griber det døde foster som det dumper ud af hende, pakker det ind i en pose og skyller det ud i toilettet.

Det er chokerende læsning, hvilket afslører, at selvom der er gået 60 år siden bogens handling faktisk udspillede sig, er abort stadig tabubelagt, underbelyst og ganske voldsomt. Det er derfor en vigtig bog, Ernaux har skrevet, og det er især vigtigt, at den også bliver udgivet i dag, selvom den oprindeligt er nedfældet i 1999 og udgivet i Frankrig i år 2000. Den burde faktisk udkomme hvert 10.-15. år, så hver generation på ny får et indblik i dette vigtige emne, der afstedkommer stor debat fra tid til anden - og som fx har ført til deciderede forbud som fx i Texas, Polen og en række andre lande.

Ernaux skriver smukt og medrivende om dette svære emne og formår netop at universalisere sine egne oplevelser til skrift - og stor kunst.

Læs den - og alle hendes andre bøger også!