Anmeldelse
Guds barmhjertighed af Kerstin Ekman
- Log ind for at skrive kommentarer
Den 25-årige Hillevi Klarin fra Uppsala søger i 1916 stillingen som jordemoder i Röbäck nær Svartvattnet i det nordligste Sverige tæt ved den norske grænse. Hillevi kommer fra en pæn middelklassefamilie, og hun nærer et brændende ønske om at udrette noget for de fattige.
I en særlig isoleret familie bistår hun ved en fødsel, hvor forældrene er et purungt søskendepar. Hun bliver vidne til familiens tragiske mord på den nyfødte, og denne oplevelse præger Hillevi livet igennem. Foruden Hillevi følger vi den unge barnefader Elis og Hillevis plejedatter Risten, som kommer fra samisk slægt.
Kerstin Ekman kan fortælle så fortættet og intensivt, at man som læser føler sig smidt lige ind mellem de sneklædte skove, de tilfrosne skovsøer, nordlyset, kakkelovnslugt i de utætte træhuse og den ordknappe befolknings stærke følelsesmæssige oplevelser af sex, fødsler, sygdom og død.
Romanen indeholder fire nordiske sprog og flere eksistentielle spørgsmål. Hvordan kan Gud lade følgerne af dyb fattigdom og uvidenhed ske? Hillevi, som repræsenterer oplysning og viden, stilles overfor den vilde natur og egnens mytologi. 'Guds barmhjertighed' er 1. del af en trilogi. Kerstin Ekman har skrevet et "hovedværk for hele den moderne, nordiske litteratur", siger Helle Hygum Espersen i Aktuelt d. 12/10-2000.
16. oktober 2000

Kommentarer