Anmeldelse
Grækeren af Lasse Holm
- Log ind for at skrive kommentarer
Denne efterfølger til ’Romeren’ foregår 20 år senere, 63 BC, og igen bliver hovedpersonen Demetrios nu med sin familie fanget i voldsomme politiske stridigheder i den romerske republik.
Det kan være en god ide at læse lidt op på den romerske republiks historie for at følge alle detaljer i denne ualmindeligt velresearchede historiske roman, der så også lige er forsynet med en blodig krimiintrige. Den foregår i år 63 før vor tidsregning og den virkelige intrige, der ligger bag, er striden mellem to romerske profiler: Marcus Tullius Cicero og Lucius Sergius Catilina, sidstnævnte søgte at omstyrte den romerske republik, og Cicero får det forpurret.
I min hukommelses tåger er Cicero den ædle figur og den fantastiske taler, der huskes gennem flere tusind år og Catalina er slynglen. Hvor kommer det så lige fra? Passer det? Var Catalina landsforræder? Andre skønlitterære forfattere har også beskæftiget sig med denne sag, fx Steven Saylor ('Catalinas gåde', 2007).
Det er også en god ide at have læst 'Romeren' , etteren i denne planlagte trilogi. Der idømmes Demetrios eksil på livstid i Athen efter en uretfærdig sag, hvor Cicero vist ikke fremstår alt for pænt. Nu har Demetrios fået kone og to børn. Der er problemer med den ældste, en søn, der bliver misbruger, og kommer i meget dårligt selskab og forlader Athen angiveligt for at lede efter sin biologiske mor i Rom men mest for at gøre oprør.
Demetrios bliver inddraget i opklaringen af nogle bestialske mord på unge drenge, men da athenienserne er fænomenale til at brygge rygter og iøvrigt er overtroiske omkring indblanding i blodige hændelser, må han sammen med sin 14-årige superbegavede datter, Philomela, flygte og følge efter til Rom, hvor han opsøger sin gamle ven Cicero. Her inddrages han i Ciceros aktuelle strid med Catalina, hos hvem Demetrios kone er indlogeret sammen med sin onkel. Forvirret? jeg skulle i hvert fald holde ørene stive, men så er man også, for nu at hive den gode gamle kliche frem: flyttet direkte ind i antikkens hverdag anno år 63 BC.
Der er også action for alle pengene: Catalinas oprør, den uhyggelige opklaring af drengemordene for ikke at tale om alle de politiske intriger. Vi møder jo fx Julius Cæsar, da han lige er blevet Pontifex Maximus (Roms ypperstepræst) og endnu ikke den magtfulde konsul. Politikere slår ikke direkte hinanden ihjel i dag, men ellers er der såmænd ikke den store forskel. Jeg var rigtig godt underholdt og blev samtidig oplyst om dejligt mange faktuelle ting. Og så glæder jeg mig til bind 3. Har vi mon i Philomela en ny hovedperson?
- Log ind for at skrive kommentarer
Denne efterfølger til ’Romeren’ foregår 20 år senere, 63 BC, og igen bliver hovedpersonen Demetrios nu med sin familie fanget i voldsomme politiske stridigheder i den romerske republik.
Det kan være en god ide at læse lidt op på den romerske republiks historie for at følge alle detaljer i denne ualmindeligt velresearchede historiske roman, der så også lige er forsynet med en blodig krimiintrige. Den foregår i år 63 før vor tidsregning og den virkelige intrige, der ligger bag, er striden mellem to romerske profiler: Marcus Tullius Cicero og Lucius Sergius Catilina, sidstnævnte søgte at omstyrte den romerske republik, og Cicero får det forpurret.
I min hukommelses tåger er Cicero den ædle figur og den fantastiske taler, der huskes gennem flere tusind år og Catalina er slynglen. Hvor kommer det så lige fra? Passer det? Var Catalina landsforræder? Andre skønlitterære forfattere har også beskæftiget sig med denne sag, fx Steven Saylor ('Catalinas gåde', 2007).
Det er også en god ide at have læst 'Romeren' , etteren i denne planlagte trilogi. Der idømmes Demetrios eksil på livstid i Athen efter en uretfærdig sag, hvor Cicero vist ikke fremstår alt for pænt. Nu har Demetrios fået kone og to børn. Der er problemer med den ældste, en søn, der bliver misbruger, og kommer i meget dårligt selskab og forlader Athen angiveligt for at lede efter sin biologiske mor i Rom men mest for at gøre oprør.
Demetrios bliver inddraget i opklaringen af nogle bestialske mord på unge drenge, men da athenienserne er fænomenale til at brygge rygter og iøvrigt er overtroiske omkring indblanding i blodige hændelser, må han sammen med sin 14-årige superbegavede datter, Philomela, flygte og følge efter til Rom, hvor han opsøger sin gamle ven Cicero. Her inddrages han i Ciceros aktuelle strid med Catalina, hos hvem Demetrios kone er indlogeret sammen med sin onkel. Forvirret? jeg skulle i hvert fald holde ørene stive, men så er man også, for nu at hive den gode gamle kliche frem: flyttet direkte ind i antikkens hverdag anno år 63 BC.
Der er også action for alle pengene: Catalinas oprør, den uhyggelige opklaring af drengemordene for ikke at tale om alle de politiske intriger. Vi møder jo fx Julius Cæsar, da han lige er blevet Pontifex Maximus (Roms ypperstepræst) og endnu ikke den magtfulde konsul. Politikere slår ikke direkte hinanden ihjel i dag, men ellers er der såmænd ikke den store forskel. Jeg var rigtig godt underholdt og blev samtidig oplyst om dejligt mange faktuelle ting. Og så glæder jeg mig til bind 3. Har vi mon i Philomela en ny hovedperson?
Kommentarer