Glashjerte af Torkil Damhaug

Ny intens psykologisk krimi fra Damhaug, som tager læseren med ud i sindets mørkeste afkroge

Mikkel bor sammen med sin mor og broderen Robin i et hus i udkanten af byen. De har det godt og hjælpes ad med at få hverdagen til at fungere. Mikkel er en følsom ung mand, mens Robin har en hjerneskade, som begrænser ham. Heldigvis har de to drenge et nært forhold, måske netop fordi Mikkel er god til at tage ansvar for Robin. Mikkel går i gymnasiet, hvor han møder Inga, som han forelsker sig i. Samtidig er der pigen Boel, som blander sig rigtig meget i Mikkels liv.

I nærheden bor mosteren med sin familie, heriblandt kusinen Amira som pludselig forsvinder. Mosteren er konverteret til islam, så Amira bliver holdt i en meget kort snor. Amira gør modstand, og det giver konflikter i familien. Da Mikkel var den sidste som så Amira, peger meget i hans retning.

Personbeskrivelserne er som altid særdeles fremragende hos Torkil Damhaug. De unge står på kanten til voksenlivet og skal lære at gebærde sig i en ny verden. De mellemmenneskelige forhold beskrives flot og Damhaug er eminent, når det kommer til at beskrive ungdommen. Personerne er sårbare og skadede. Mødet med den voksne verden rammer dem forskelligt. Damhaug holder lidt igen på personerne, så læseren tvivler på, om de er dem, de udgiver sig for at være. Der er mange gode dialoger i bogen. Dels en alvidende stemme og dels fortæller Mikkel og især hans indre monologer er interessante.

Bogen er forfatterens sjette. Den er meget velskrevet og plottet er godt. Der er meget fokus på at finde morderen og ikke så meget på betjentens privatliv. Det er meget befriende, fordi plottet er så velfunderet, at man bare læser videre uden tanke for andet end at få gåden løst. Bogen er meget klassisk i sin opbygning. Her er masser af spor, sidespor og antydninger. Spændingsniveaet er højt, men bliver først hæsblæsende sidst i bogen.