Peter Handke skildrer et menneske på flugt fra sig selv og sine omgivelser og undersøger jukeboksens historie.
Da den østrigske avantgardeforfatter og dramatiker Peter Handke blev tildelt Nobelprisen i Litteratur i 2019, var det ikke alle, der var lige begejstrede. De fleste ved nok, at han var på serbernes side under Balkankrigen og talte ved krigsforbryderen Slobodan Milosevics begravelse. Ligeledes er han flere gange blevet beskyldt for at være Srebrenica-fornægter og folkemordapologet og har forsvaret serbisk højrenationalisme. Internationalt kritiserede journalisten Peter Maass valget af Handke, og Gun-Britt Sundström forlod Nobelpriskomitéen i protest. Hendes begrundelse var, at med valget af Handke stod litteraturen over politikken.
Nærværende værk, 'Forsøg over jukeboksen', blev oprindelige udgivet i 1990 og er nu blevet genudgivet af forlaget Batzer & Co sammen med et par andre af Handkes værker. Blandt andet den måske mere kendte Målmandens angst ved straffespark fra 1970.
Peter Handke kalder 'Forsøg over jukeboksen' for en fortælling, og den har karakter af hybridlitteratur. Der er en vis ydre handling, hvor hovedpersonen beslutter sig for at forske i Jukeboksens historie. Det vil han gøre i fred og ro, og derfor vælger han at rejse til den afsides beliggende, søvnige spanske by Burgos, hvor han håber på at finde arbejdsro. Samtidig har 'Forsøg over jukeboksen' mange essayistiske træk, hvor hovedpersonen gør sig tanker om livet og døden.
“…Så han i stedet for taknemmelighed følte taknemmeligheden, ligesom også barmhjertigheden, barnligheden, hadet, forundringen, venskabet, sorgen, forladtheden, dødsangsten. Når han vågnede af den slags drømme, ligesom gennemsyret og gennemblæst, mærkede han svingningerne, rækkende langt ud over ham selv, fra en rytme han skulle følge når han skrev.”
Som citatet angiver, skildres også en fremmedgørelsesfølelse og en melankoli over et liv, der måske er ved at rinde ud. Tankerne passer utroligt fint til de omgivelser og handlinger, der skildres. Hovedpersonen vandrer for eksempel rundt i halvtomme, regnvåde, natmørke gader og spiser på affolkede restauranter. De steder, der skildres, virker drømmeagtige og synes blot at være kulisser i et drama, hvor forfatteren undergår en skrivekrise. Beskrivelserne er helt i overensstemmelse med hans liv, hvor han både har svært ved at komme i kontakt med sig selv og tilværelsen generelt.
'Forsøg over jukeboksen' kredser om almenmenneskelige problemer, om lidt mindre almene og om selve skrivesituationen. Det gør bogen interessant. Men desværre er den også svært tilgængelig, fordi sproget til dels består af lange og noget komplicere sætninger. Men hvis man har mod på det og vil udfordres og samtidig er til dybsindige tanker og overvejelser, kan bogen anbefales. Omfanget på 91 sider gør den overkommelig at læse.
Kommentarer