Forberedelse til livet

På 102 sider forsøger denne digtsamling at indsamle og afklare et helt liv i et lettere nostalgisk, men også interessant lys. Thomas Bobergs digte har en bred appel og kan anbefales til læsere af lyrik og selvbiografiske tekster.

Der er noget magisk over ’Forberedelse til livet’, fordi jeg’et bevæger sig mellem forskellige tider og derfor også sprog, indfald og omgivelser. Rammen i de fortællende digte fungerer; vi bevæger os gennem barnets naive blik på verden og frem mod det voksne, mere hærdede syn på virkeligheden og verdens realiteter. Desuden indeholder digtsamlingen noget cyklisk, fordi jeg’et mod slutningen giver sproget videre til sin søn.

Det kan være svært at indkapsle, hvad den her digtsamling egentlig handler om, fordi den skildrer livet i sin opbrudte helhed, men temaerne er bl.a. barndomsminder, vold, rejser, kærlighed og brud. Mange af temaerne behandles som noget, der er forbi, de betragtes bagudskuende, lettere nostalgisk til tider, men somme tider også med et fremblik og tilsat en god portion overraskelser undervejs.

Undervejs går det op for mig, at jeg længes tilbage mod det første digt, fordi det er så stærkt, simpelt, men alligevel vildt. Dele af det lyder således: ”Jeg ramte lyset med et skrig. // Senere så jeg det hele igen i et sandkorn. […] Nogen kom bagfra / greb mig / og bar mind ind i landet / og placerede mig / et sted bag tremmer med udsigt til en væg.” Boberg er stærkest, ligesom samlingen i øvrigt, i det korte format som citatet er et eksempel på, mens de mere prosalignende digte nogle gange mangler den poetiske pondus og underfundighed.

Et greb, som fungerer i samlingen, er den spaltning minderne gennemgår; alt kan på en eller anden måde deles og forandre sig. Nogle gange sker denne forandring i løbet af digtet, men løber ellers gennem digtene som en eminent rytme, der slår frem og tilbage og skaber en helt særlig stemning. Visse dele af denne samling kommer jeg til at genlæse mange gange.

’Forberedelse til livet’ er spændt ud mellem det personlige (til tider private) og det kosmiske blik på verden. Sidstnævnte fungerer, i mine øjne, klart bedst og nogle gange i en smuk kombination som her: ”Du kommer ud fra bygningen. / Himlen er lys. / Du går ned forbi stationen og / den tomme svømmehal. / Ved banelegemet / ligger drømmen / som en boltet lagerbygning. / I morgen er en ny dag. / Så går du tilbage og lægger dit liv om.”