Anmeldelse
Farlig fortid af Julie Hastrup
- Log ind for at skrive kommentarer
Spændende og letløbende krimi om en gruppe unge, der mødes i sommeren 1989. Det bliver en sommer, der får fatale følger for dem alle.
’Farlig fortid’ er femte bind i Julie Hastrups serie om den ambitiøse drabsefterforsker Rebecca Holm. Rebecca er taget hjem til Ringkøbing i anledning af sin elskede fars død og begravelse. Her forsøger hun at bearbejde sorgen sammen med sin mor, som hun har et noget anstrengt forhold til. Rebecca er rastløs i sin lediggang, hvor hun ikke har meget andet at foretage sig end at drikke rødvin og ryge cigaretter, så da der sker et voldsomt mord på egnen, tilbyder hun straks sin assistance til lederen af efterforskningen, hendes gamle kæreste Michael.
En lokal eneboer findes myrdet i sin lade, gennemboret af en høtyv. Få dage senere findes den lokale præst også myrdet. Mordet er voldsomt og er begået inde i hans kirke, efter at han i dagene forud har læst sin egen dødsannonce i avisen og modtaget en bårebuket på sin adresse. Da en livstidsfange netop er stukket af fra Statsfængslet Østjylland, antager man, at han er gerningsmanden. Nu skal man bare finde en sammenhæng, et motiv.
Og der er naturligvis en sammenhæng, og den finder Rebecca hurtigt frem til. Hun finder nemlig et foto fra 1989, der viser de to afdøde sammen med den undvegne fange, en anden ung mand og to piger. Det viser sig, at de seks unge arbejdede sammen som sommerhjælpere på Skyttegården den sommer. De to piger var den underskønne altid smilende og imødekommende Susie, som alle mænd forelskede sig i, og gårdens datter, den alvorlige Birgitte, som gennem Amnesty International var aktiv i kampen for dødsdømte fanger. Den landlige idyl skæmmes dog af flere brutale voldtægter, og sommeren slutter brat, da Susie findes myrdet på gårdens loft. Sommerhjælperen Ricky dømmes for mordet og voldtægterne og får livstid. Nu er han flygtet.
Hvad der i øvrigt skete i fortiden, og hvad der sker i efterforskningen vil jeg ikke røbe – men det er frygtelige ting, der oprulles. Julie Hastrup tager fat i begreber som løgn, fortielse, skyld og undskyldning og ser på, hvordan overgreb og omsorgssvigt i barndommen præger ofrene for hele livet. Men kan hævn, selvtægt eller ligefrem mord forklares – og forsvares? Disse spørgsmål stiller Julie Hastrup i denne vellykkede krimi. Bogen er voldsomt spændende, og det er nemt at følge de forskellige spor, hvor der springes mellem fortid og nutid og mellem de forskellige hovedpersoners liv i nutiden. Jeg synes dog, at der sker lidt for mange og lidt for voldsomme mord, ligesom jeg synes, at hævnmotivet fra en fjern fortid er ved at være lidt fortærsket. Hvorfor venter på mange så længe på at få hævn?
Rebeccas privatliv spiller en væsentlig rolle i bogen, og det gør den faktisk meget læsværdig på sin egen præmis. Både forholdet til moren, den afdøde far, kolleger, forhenværende, nuværende og fraværende kærester, er skildret troværdigt. Og for en gangs skyld optræder der ikke en mavesur chef.
En sidehandling om veninden Dortes voldelige kæreste kunne jeg godt have undværet, men denne kæreste sender trods alt handlingen videre til næste bind. Og det er for mig helt klart – og helt i orden – at der kommer flere bøger om Rebecca Holm.
Originally published by Anne Klara Bæhr, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Spændende og letløbende krimi om en gruppe unge, der mødes i sommeren 1989. Det bliver en sommer, der får fatale følger for dem alle.
’Farlig fortid’ er femte bind i Julie Hastrups serie om den ambitiøse drabsefterforsker Rebecca Holm. Rebecca er taget hjem til Ringkøbing i anledning af sin elskede fars død og begravelse. Her forsøger hun at bearbejde sorgen sammen med sin mor, som hun har et noget anstrengt forhold til. Rebecca er rastløs i sin lediggang, hvor hun ikke har meget andet at foretage sig end at drikke rødvin og ryge cigaretter, så da der sker et voldsomt mord på egnen, tilbyder hun straks sin assistance til lederen af efterforskningen, hendes gamle kæreste Michael.
En lokal eneboer findes myrdet i sin lade, gennemboret af en høtyv. Få dage senere findes den lokale præst også myrdet. Mordet er voldsomt og er begået inde i hans kirke, efter at han i dagene forud har læst sin egen dødsannonce i avisen og modtaget en bårebuket på sin adresse. Da en livstidsfange netop er stukket af fra Statsfængslet Østjylland, antager man, at han er gerningsmanden. Nu skal man bare finde en sammenhæng, et motiv.
Og der er naturligvis en sammenhæng, og den finder Rebecca hurtigt frem til. Hun finder nemlig et foto fra 1989, der viser de to afdøde sammen med den undvegne fange, en anden ung mand og to piger. Det viser sig, at de seks unge arbejdede sammen som sommerhjælpere på Skyttegården den sommer. De to piger var den underskønne altid smilende og imødekommende Susie, som alle mænd forelskede sig i, og gårdens datter, den alvorlige Birgitte, som gennem Amnesty International var aktiv i kampen for dødsdømte fanger. Den landlige idyl skæmmes dog af flere brutale voldtægter, og sommeren slutter brat, da Susie findes myrdet på gårdens loft. Sommerhjælperen Ricky dømmes for mordet og voldtægterne og får livstid. Nu er han flygtet.
Hvad der i øvrigt skete i fortiden, og hvad der sker i efterforskningen vil jeg ikke røbe – men det er frygtelige ting, der oprulles. Julie Hastrup tager fat i begreber som løgn, fortielse, skyld og undskyldning og ser på, hvordan overgreb og omsorgssvigt i barndommen præger ofrene for hele livet. Men kan hævn, selvtægt eller ligefrem mord forklares – og forsvares? Disse spørgsmål stiller Julie Hastrup i denne vellykkede krimi. Bogen er voldsomt spændende, og det er nemt at følge de forskellige spor, hvor der springes mellem fortid og nutid og mellem de forskellige hovedpersoners liv i nutiden. Jeg synes dog, at der sker lidt for mange og lidt for voldsomme mord, ligesom jeg synes, at hævnmotivet fra en fjern fortid er ved at være lidt fortærsket. Hvorfor venter på mange så længe på at få hævn?
Rebeccas privatliv spiller en væsentlig rolle i bogen, og det gør den faktisk meget læsværdig på sin egen præmis. Både forholdet til moren, den afdøde far, kolleger, forhenværende, nuværende og fraværende kærester, er skildret troværdigt. Og for en gangs skyld optræder der ikke en mavesur chef.
En sidehandling om veninden Dortes voldelige kæreste kunne jeg godt have undværet, men denne kæreste sender trods alt handlingen videre til næste bind. Og det er for mig helt klart – og helt i orden – at der kommer flere bøger om Rebecca Holm.
Originally published by Anne Klara Bæhr, Litteratursiden.
Kommentarer