Jonas Hassen Khemiri skriver fantastisk godt i underfundig familieroman om kærlighed og svigt.
Hvis du ikke ved, hvad en farklausul er, må du læse denne roman for at finde ud af det.
”En farfar som også er en far, er tilbage i landet, han aldrig har forladt”. Det er anslaget, og så er vi i gang. Der er ikke mange navne i bogen, hovedpersonerne hedder det de er i familien, som i begyndelsen af citatet. På en måde frigiver det os som læsere, at personerne ikke har navne. Men man skal også lige vænne sig til det.
Bogen udspiller sig over de ti dage, farfaren som også er en far, er i landet. Han tager tilbage til landet, som vi godt ved er Sverige, to gange om året for ikke at miste sit statsborgerskab. Selvfølgelig også for at besøge sine børn, sine børnebørn og sin svigefulde ekskone.
På bagsiden af bogen står der at den: ”handler om familiehemmeligheder og blodsbånd, om kærlighed og svigt, og om den krævende øvelse, det kan være at være en familie, trods alt”.
Der er ingen tvivl om, at Khemiri trækker på sin egen historie – også i 'Farklausulen'. Det er en trist historie om en fraværende far, der ikke aner, hvor ondt det har gjort på hans børn, at han ikke har været der for dem. At være så fraværende giver konsekvenser, både for ham, men også for hans nu voksne børn. Hvordan håndterer man farrollen, når man ikke har haft en far at læne sig op af og spejle sig i.
Svigt, fortvivlelse, depression og usikkerhed er nogle af konsekvenser svigtet har medført, og selvom det lyder trist, er 'Farklausulen' en fornøjelse at læse. Dialogerne er levende, og de indre dialoger er mindst lige så gode. Trods det lidt triste udgangspunkt er 'Farklausulen' en underfundig og virkelig god bog.
Jeg har ikke tidligere læst noget af forfatteren, men 'Farklausulen' giver mig lyst til at læse hans andre bøger, som i øvrigt også er anmeldt på Litteratursiden med rosende ord!
Kommentarer