Mich Vraa sætter et flot punktum for sin medrivende og meget vellykkede trilogi om Dansk Vestindien fra begyndelsen af 1660’erne til salget af øerne i 1917.
Tro, håb og kærlighed. Treenighedens begreber har været et tema i Mich Vraas tre romaner om Dansk Vestindien. ’Haabet’ i romanen af samme navn, kærligheden i ’Peters kærlighed’ og troen i ’Faith’.
Vi møder Faith i hendes dagbog den 31. marts 1917, Transfer Day, den dag danskerne forlader De Vestindiske øer, som nu bliver en del af USA. Faith Netlock er 24 år, fotograf, og selv om hun plejer at besidde en sund form for nysgerrighed, har hun ikke lyst til at overvære ceremonien, for hun har svært ved at føle sig som en del af det. ”Jeg har aldrig været dansker, og jeg vil aldrig blive amerikaner” . Hun har det hele i sig : sort, hvid, indianer og kreol, men hendes far, Carl, har aldrig fortalt hende hele historien om hendes familie.
Formen er den samme, som vi kender fra de andre bøger i serien. Faiths dagbog er den centrale, men derimellem er der mange andre historier, nogle fiktive mens andre er gengivelser af officielle breve, proklamationer, notitser fra aviser etc., og det hele springer frem og tilbage i tiden. Blandt de fiktive er også historien om Carl, Faiths far, som er den lille dreng, vi mødte i ’Peters kærlighed’. Carl vokser op hos Maria, som er datter af skipper Frederiksen, som ejede fregatten Haabet. Sløjfen er bundet på smukkeste vis.
Der er ikke mange som Faith, hun er ugift og selvforsørgende, og desuden ejer hun ejendommen Solitude, som hun har arvet efter Maria. Hun har ikke meget tiltro til, at amerikanerne vil øerne det godt, og hun får bekræftet sine tanker, da en rig amerikaner ønsker at købe Solitude for at bygge hotel på området. Men hun vil ikke sælge, og det får fatale følger for hende. Samtidig giver det hende dog også en mulighed for at forlade Sankt Thomas for første gang, godt hjulpet af faderens franske ven.
Troen har en fremtrædende plads hos Faith. Faith har fået sit navn, fordi hendes forældre egentlig havde opgivet af få et barn: ” jeg havde aldrig mistet troen på, at det nok skulle ske….det er derfor du hedder Faith. For den må man ikke miste, hvis man mister troen, er alt tabt”
Men også tro i religiøs forstand er et af omdrejningspunkterne. I 1666 sætter den danske præst Kjeld Jensen for første gang sine fødder på Sankt Thomas, og han er overbevist om, at han har fundet Paradiset.
Men der var også slanger i paradiset. Og det viste sig meget svært at kristne slaverne. Slaver, som ikke gjorde, hvad de fik besked på eller flygtede blev straffet på det grusomste, men det havde ingen effekt, for slaverne troede at de kom tilbage til Afrika, når de døde. Først da Brødremenigheden fik lov til at missionere, blev der skabt store menigheder.
Romanen er fyldt med modsætninger. Naturen er den pureste skønhed med de hvide strande, det blå hav, grønne træer og blomstrende buske side om side med mange usle rønner med skidt og affald i de sortes landsbyer. Planternes store rigdom – i hvert fald i storhedstiden – med smukke ejendomme kontra slavernes fattigdom, og den barske måde, slaverne blev behandlet på.
Stor tak til Mich Vraa for at have givet os denne store historie om en ikke helt så glorværdig periode i Danmarkshistorien. Tænk at have dette mesterværk til gode.
Jeg er sikker på at Mich Vraas romantrilogi kommer til at blive stående som værkerne om De Vestindiske Øer sammen med Thorkild Hansens bøger.
Kommentarer