AfJan Michael Johansen
Skribent
13 jun.17

Anmeldelse

En landsbydegns dagbog af St. St. Blicher

Kommentarer

1 kommentar
tor, 16/05/2024 - 16:33

“Vinge var og er nemlig så ren i sin kærlighed, at den lammer ham og afholder ham fra at handle, samt gør ham helt usynlig for objektet for sin kærlighed.”

Tillad mig at citere:

“Sidste Nat havde jeg en forunderlig Drøm: det bares mig for, at jeg stod bag paa Frøken Sophies Kane, men med et sad jeg inden i Kanen, og hun paa mit Skjød. Jeg havde min høire Arm om hendes Liv, og hun sin venstre om min Hals.”

Vinge er ikke opslugt af ren kærlighed, han er slet og ret liderlig men nægter at erkende det. Derfor idealiserer han Sophie som en engel, og ser slet ikke hvem hun faktisk er, ligesom han i sin skam over egne lyster ikke viser hende hvem han selv er.

Dette er sikkert interessant og provokerende for et midt-1800-tals publikum, så egenværdig en tanke at den end ikke kan skrives ligeud, men skal tydes ud af adskillige siders ligegyldighed der kredser om pointen som en bi om blomsten, hvis ellers bien var i fornægtelse over muligheden af at bestøve blomsterne, og til sidst beslutter sig for at flyve væk og dø, men først efter sommeren er blevet til vinter og de nutidige halvnøgne ung-møer og/eller -karle forlængst har danset af og hygger sig sammen under dynen derhjemme på fornuftig vis. 

Kort sagt: digitus impudicus til at det er et tidløst mesterværk; af danske værker er det indtil videre kun Hærværk af Tom Kristensen jeg føler mig overbevist om gør sig nogenlunde berettiget til dén beskrivelse, selv om den også er ret tæt bundet til sin tid. Men i det mindste byder den på en omgang, både af Gin og syphillis.