Anmeldelse
Hosekræmmeren af Steen Steensen Blicher
- Log ind for at skrive kommentarer
Den tragiske historie om den smukke bondedatter Cecilie, der ikke må få den mand, hun elsker.
'Hosekræmmeren'er på mange måder typisk for Blicher, idet handlingen for novellen er henlagt til den jyske hede. Ikke at novellen handler om heden, men heden danner rammen om Blichers fortælling og hans personer. Ligesom beskrivelsen af heden skaber en del af grundstemningen i novellen.
'Hosekræmmeren' indledes og afsluttes med det lille digt:
'Den største sorg i verden her
er dog at miste den, man har kjer.'
I disse ord er essensen af hele novellen samlet. For den handler netop om, hvad der sker med den smukke bondedatter Cecilia, da hun ikke må få den mand, hun elsker.
Vi møder som læsere første gang Cecilia, da novellens jeg-fortæller, efter en vandring over heden, kommer til Cecilias forældres hus og her får tilbudt mad og drikke. Cecilias far, Hr. Mikkel er hosekræmmer, og selvom huset og beboernes tøj synes fattigt, er fortælleren sikker på, at hedebonden og hosekræmmeren Hr. Mikkel er rigere end som så. Under måltidet kommer en yndig pige ind i stuen med mad til gæstens hund, og fortælleren erfarer, at det er datteren af huset.
Fortælleren vil vide, om den yndige Cecilia ikke har mange bejlere. Det har hun, bekræfter faderen, men ham hun vil have, må hun ikke få for sin far, fordi han ikke har medgift nok at tilbyde. Mens de taler om ham, dukker Esben op for at fortælle Cecilias forældre, at han drager sydpå for at prøve lykken der, men at han inden da vil bede Cecilias forældre vente med at gifte Cecilia bort, til han er kommet tilbage fra Holsten. Det mener Hr. Mikkel ikke, de kan tage hensyn til. Med ordene; ”Men det siger jeg eder: dersom I tvinger Cecil til nogen Anden, gjør I stor synd både mod hende og mig”, drager Esben bort. Fortælleren overvejer, om han skal blande sig og fortælle forældrene, at rigdom ikke er nok til ægteskabelig lykke, at hjertet også må have en stemme. Men han blander sig ikke meget, for Hr. Mikkel er hård og har allerede bestemt sig. Cecilia løber grædende ud, og fortælleren forlader huset.
Da fortælleren seks år senere er ude at vandre på heden, kommer han igen til hosekræmmerens hus, og han kommer da i tanker om Cecilia og Esben og deres historie. Han får lyst til at høre, hvordan det er gået dem, og han forestiller sig en lykkelig slutning på historien. Men allerede inden han er blevet budt mad og drikke, har han set vanviddet lyse ud af Cecilias øjne, og han ved, noget frygteligt er sket i dette hus. Da Cecilias mor finder ud, at hvem fortælleren er, og at det var ham, der også besøgte dem seks år tidligere, fortæller hun ham Cecilias forfærdelige historie. Den historie synes jeg, du skal have til gode sammen med de andre fine noveller af Steen Steensen Blicher.
- Log ind for at skrive kommentarer
Den tragiske historie om den smukke bondedatter Cecilie, der ikke må få den mand, hun elsker.
'Hosekræmmeren'er på mange måder typisk for Blicher, idet handlingen for novellen er henlagt til den jyske hede. Ikke at novellen handler om heden, men heden danner rammen om Blichers fortælling og hans personer. Ligesom beskrivelsen af heden skaber en del af grundstemningen i novellen.
'Hosekræmmeren' indledes og afsluttes med det lille digt:
'Den største sorg i verden her
er dog at miste den, man har kjer.'
I disse ord er essensen af hele novellen samlet. For den handler netop om, hvad der sker med den smukke bondedatter Cecilia, da hun ikke må få den mand, hun elsker.
Vi møder som læsere første gang Cecilia, da novellens jeg-fortæller, efter en vandring over heden, kommer til Cecilias forældres hus og her får tilbudt mad og drikke. Cecilias far, Hr. Mikkel er hosekræmmer, og selvom huset og beboernes tøj synes fattigt, er fortælleren sikker på, at hedebonden og hosekræmmeren Hr. Mikkel er rigere end som så. Under måltidet kommer en yndig pige ind i stuen med mad til gæstens hund, og fortælleren erfarer, at det er datteren af huset.
Fortælleren vil vide, om den yndige Cecilia ikke har mange bejlere. Det har hun, bekræfter faderen, men ham hun vil have, må hun ikke få for sin far, fordi han ikke har medgift nok at tilbyde. Mens de taler om ham, dukker Esben op for at fortælle Cecilias forældre, at han drager sydpå for at prøve lykken der, men at han inden da vil bede Cecilias forældre vente med at gifte Cecilia bort, til han er kommet tilbage fra Holsten. Det mener Hr. Mikkel ikke, de kan tage hensyn til. Med ordene; ”Men det siger jeg eder: dersom I tvinger Cecil til nogen Anden, gjør I stor synd både mod hende og mig”, drager Esben bort. Fortælleren overvejer, om han skal blande sig og fortælle forældrene, at rigdom ikke er nok til ægteskabelig lykke, at hjertet også må have en stemme. Men han blander sig ikke meget, for Hr. Mikkel er hård og har allerede bestemt sig. Cecilia løber grædende ud, og fortælleren forlader huset.
Da fortælleren seks år senere er ude at vandre på heden, kommer han igen til hosekræmmerens hus, og han kommer da i tanker om Cecilia og Esben og deres historie. Han får lyst til at høre, hvordan det er gået dem, og han forestiller sig en lykkelig slutning på historien. Men allerede inden han er blevet budt mad og drikke, har han set vanviddet lyse ud af Cecilias øjne, og han ved, noget frygteligt er sket i dette hus. Da Cecilias mor finder ud, at hvem fortælleren er, og at det var ham, der også besøgte dem seks år tidligere, fortæller hun ham Cecilias forfærdelige historie. Den historie synes jeg, du skal have til gode sammen med de andre fine noveller af Steen Steensen Blicher.
Kommentarer