En halv gul sol af Chimamanda Ngozi Adichie

Tvillingsøstrene Olanna og Kainene er omdrejningspunkterne i denne sansemættede, lidenskabelige og frem for alt mesterligt skrevne fortælling fra Biafraoprøret i 1960-erne.

Det er efterhånden alt for sjældent, at der udkommer romaner fra den sorte del af Afrika. Derfor var det med forventningens glæde, at jeg åbnede 'En halv gul sol' af Chimamanda Adichie. Og jeg må sige, at hendes fortælling til overflod levede op til mine forventninger. Sjældent har jeg følt en større glæde ved læsning end med denne dystre, men samtidig meget menneskelige skildring fra Afrika.

Fortællingen følger udviklingen i Nigeria umiddelbart efter selvstændigheden i de tidlige tressere frem til den barske udgang af Biafrakrigen i 1970.  Biafra er en lille del af Nigeria, som forsøgte løsrivelse på grund af stammeuoverensstemmelser mellem Biafras iboer og resten af Nigerias mange stammer. Selv husker jeg tydeligt de ubehagelige billeder fra Biafrakrigen fra min barndom, men nu ved jeg så også, hvad den egentlig handlede om!

Centralt i fortællingen står tvillingesøstrene Olanna og Kainene, som er iboer, og som kommer fra en velhavende og derfor meget privilegeret del af eliten. Faren er en rig høvding med iværksættergén og en særdeles god ven af det korrupte styre.

Gennem den smukke Olanna og hendes kæreste, den revolutionære universitetslærer Odenigbo, gives en farverig og sanselig - også seksuel - beskrivelse af livet i den bedrestillede del af den støvede universitetsby Nsukka. Men man hører ligeledes om besynderlige skikke blandt landsbyboerne set gennem deres "houseboy" Ugwus øjne og fornemmer hans kærlighedslængsler og drømme om fremtiden.

Sideløbende følges den næsten aristokratiske Kainene, som nok ikke er specielt køn men ret så handlekraftig, og hendes forhold til engelske journalist og forfatter Richard, som gradvist bliver inddraget i konflikten og ender som indædt biafraner.

Med tilbageholdt åndedræt og med hele følelsesregistret slået til føres man gennem de intellektuelles samtaler om den spirende frigørelsestanke, de første kupforsøg med grusomme massakrer til følge, den sultbringende blokade af Biafra og endelig den dødelige finale, som man aner og frygter allerede tidligt i historien.

Adichie har skrevet en barsk, smuk og meget insisterende øjenåbner af en fortælling om kærlighed og krig, som griber én fra første sætning og som bringer et lille hjørne af Afrikas historie helt ind til kroppen. Frygtelig smuk og frygtelig grum!