Anmeldelse
Americanah af Chimamanda Ngozi Adichie
- Log ind for at skrive kommentarer
Helt fantastisk og meget dragende roman, der skarpt, præcist og nuanceret behandler forholdet mellem race, identitet, kultur og kærlighed i en globaliseret verden.
'Americanah' er en lettere ironisk betegnelse for en nigerianer, der har været i USA for derefter at vende tilbage til hjemlandet med amerikansk accent og amerikanske vaner. Og det er blandt andet et af de væsentligste temaer i denne roman.
Mere konkret så starter romanen i en hårsalon, hvor hovedpersonen Ifemelu skal have flettet sit hår, inden hun vender hjem til Nigeria efter tretten år i USA. Og netop håret og måden, hvorpå det flettes eller ikke flettes, spiller en ikke helt ubetydelig rolle i bogen. For 'Americanah' handler rigtig meget om hår, det særlige afrohår med den specielle struktur, for håret er nemlig lig med identitet og status: Måden, hvorpå man vælger at sætte sit hår, siger rigtig meget om ens person. Det er de færreste, der vælger at lade deres hår være helt naturlig, derimod får de det flettet eller snoet på utallige måder, eller de vælger at bekæmpe det med særlige hårprodukter og glatte det. For glattet skal det være, hvis man vil frem i verden og have succes - det får Ifemelu at mærke, da hun skal ud at søge job.
Romanen handler om ungdomskæresterne Ifemelu og Obinze, der, inden de bliver adskilt, var et af den slags par, som alle mente var som skabt for hinanden, nærmest sjælevenner. Da Ifemelu kommer til USA for at studere, bliver hun i starten udsat for en traumatisk begivenhed, der får hende til afbryde al kontakt med den uforstående Obinze. Årene går, og de to lever hver deres meget forskellige liv. Obinze, der er slået igennem som succesfuld ejendomshandler, er blevet gift, har fået et barn og lever en velhavende og forholdsvis bekymringsfri tilværelse i Lagos.
Ifemelu derimod bliver i USA efter sin studietid og starter en anonym blog, der hurtigt bliver ret kendt. Hun kalder den: "Racende: En sort ikke-amerikaners forskellige observationer om sorte amerikanere (tidligere kendt som negre)". Her reflekterer hun over race, identitet og sprog, hvordan vi taler om og til hinanden, hvordan hudfarven sort nogle gange bare ses som sort, og alle skæres over en kam trods de utallige nuancer af hudfarver, der findes. For det er først, da Ifemelu ankommer til USA, at hun føler sig sort, og da hun i slutningen af romanen vender hjem, udtaler hun: ”Jeg holdt op med at være sort, da jeg kom tilbage til Lagos”. For i USA er sort i mange sammenhænge bare = sort. For eksempel bliver hun på universitet bedt om at kommentere noget set fra "en sort synsvinkel". Ifemelu og de to andre sorte i klassen sættes nemlig i samme båd på trods af, at de har tre vidt forskellige baggrunde, kommer fra forskellige lande og ikke har meget andet til fælles end, at de ikke er hvide.
Romanen skifter mellem Ifemelus og Obinzes synsvinkler, hvilket giver et godt spil i romanen samtidig med, at det viser, hvor forskelligt deres liv har udviklet sig samt viser de store kulturforskelle mellem Nigeria og USA. Kort inden sin hjemvenden til Nigeria kontakter Ifemelu Obinze, og forsigtigt genoptager de kontakten – og de mødes da også igen i Nigeria, dog først da Ifemelu har været i landet et godt stykke tid. Spørgsmålet er så, om de to stadig har noget sammen trods de mange års adskillelse.
'Americanah' er en af den slags bøger, som man ville ønske fortsatte og fortsatte. Det er en utrolig skarp og veloplagt roman, der kun kan anbefales på det kraftigste.

Kommentarer