Du og jeg

Ustyrlig smuk fortælling, hvor tekst og billeder skaber rammen for store emner som døden, frygt, alderdom og afmagt. Det hele foregår i og omkring havet.

Denne billedbog ligner et uddrag fra en drøm, og her er virkeligt tale om stor kunst. Både i Stian Holes usandsynligt smukke digitale kollager, men også I Synne Leas præcise, men poetiske sprog ”Bedstefar synes, at det hjælper at tænke på natten som den dybeste lomme, i de bedste bukser han har”. Mit hjerte banker ekstra hårdt for folk der kan skrive, så jeg genlæser passager om og om igen for at genfinde noget så smukt.

Bogen fortæller historien om pigen der elsker at ro med bedstefar ud på havet og om, hvordan denne dag ikke bliver, som den plejer, med hygge og mad på stormkøkkenet. Den her dag bliver bedstefar så dårlig, at pigen må ro, selvom hun slet ikke har lyst. Bedstefar ligger bare stille i båden og snakker om, hvilke af sine ting han synes pigen og hendes lillebror skal have. Pigen græder inderligt og vil ikke have nogen ting. Kun sin bedstefar! Denne tur i robåden er en form for livsrejse, som varer én dag. Men den får pigens verden til på få timer at få et nyt og noget mere voksent perspektiv. Men tegninger og tekst rummer heldigvis stadigt masser af håb, lige under overfladen, også bogstaveligt talt.

De smukke billeder understøtter de voldsomme følelser og tanker, som pigen gennemlever. Frygten for det vi ikke kan se og kontrollere samt beskrivelsen gennem både ord og billeder af den sårbarhed, som med ét er allestedsnærværende. Historien får en ekstra dimension, hver gang jeg ser mere grundigt på billederne, fordi de indeholder en detaljerigdom, der bliver ved at overraske. Nye opdagelser kræver genlæsninger. Og hver gang berører den mig meget dybt.

Alle der har noget at miste, kender til frygten for at miste det. Denne erkendelse af forgængelighed kan lamme én fuldstændigt, som det også sker for pigen i bogen. På roturen hjem over det uendelige hav, forstår pigen at for at kunne gøre det hun allerhelst vil, at være sammen med bedstefar, må hun gennem store prøvelser på det uendelige hav.

Tankerne ledes uvilkårligt hen på Den gamle mand og havet. I form ligner historien de andre fantastiske bøger af Stian Hole, som har sit helt unikke udtryk, dog mest bogen 'Anna og himlen', hvor Anna mister sin mor.

Synne Lea og Stian Hole har tidligere samarbejdet om digtsamlingen 'Nattevagt', som også indeholder store emner som drømme, længsel, samhørighed og adskillelse. Og som man også bliver meget berørt af at læse.

'Du og jeg' er en fantastisk billedfortælling, der kan bruges som udgangspunkt for mange fine snakke om de store ting i livet. Alt i historien er åbent for fortolkning, så den kan læses på mange måder og i alle aldre. Tekst og billeder bevæger sig begge mellem den konkrete og den abstrakte verden. Ét af billederne viser en masse robåde, med en masse forskellige mennesker i, som kunne symbolisere årtier? Symboler på bedstefarens lange liv som passerer revy.

Jeg ville ønske jeg havde første læsning til gode.