Drengen i mørket

Med de to velbeskrevne hovedkarakterer Storm og Molin har Anne-Sophie Lunding-Sørensen skabt et godt fundament for en lovende serie.

Anne-Sophie Lunding-Sørensen leverer en vaskeægte cosycrime med både stærke og svage træk. 

Detektivparret Vivian Storm og Bjørn Molin kaster sig ud i at opklare en forsvindingssag, der fører dem ind i Københavns underverden, hvor der er fyldt med hemmeligheder, sugerdatere, immigranter og kriminelle handlinger. Vivian Storm og Bjørn Molin er levende og veludviklede figurer, der hver især har deres egne udfordringer og personligheder. Deres kemi og samspil er uden tvivl denne krimis allerstørste force.

Dog er der også elementer i romanen, der fungerer mindre godt. Tempoet skifter flere gange i romanen, hvilket kan gøre det svært at følge med i handlingen. Nogle sideskud og sidekarakterer virker unødvendige og tjener ikke umiddelbart et klart formål i plottet.

Ikke desto mindre er 'Drengen i mørket' en underholdende roman, der formår at fastholde spændingen gennem hele fortællingen. Anne-Sophie Lunding-Sørensen er mester i at skabe farverige persongallerier, der alle indeholder nuancer og facetter. Ingen er udelukkende onde eller gode og i stedet er det ofte antihelte og antiheltinder, vi møder, og det er også tilfældet i denne krimi. Vi får lov til at spekulere over motivet bag forbrydelserne og lede efter det gyldne ’hvorfor’ - og det holder læseren fast til sidste side.

Anne-Sophie Lunding-Sørensens 'Drengen i mørket' er en lovende start på en ny krimiserie, og jeg ser frem til at følge Vivian og Bjørns eventyr og udvikling i kommende bøger.