Har du nogensinde spekuleret over, hvordan julemanden var som barn? Haigs vidunderlige julefortælling om håb og næstekærlighed har klassikerpotentiale.
’Drengen de kaldte Jul’ er historien om, hvordan julemanden blev til julemanden. Mens du læser bogen, skal du huske, at ordet ”Umuligt” er et bandeord i nissernes verden.
Hovedpersonen er den 11-årige Nikolas med kælenavnet Jul, der bor med sin far Joel ude i skoven. Kælenavnet har Nikolas fået, fordi han blev født juledag. Nikolas og hans far, der er skovhugger, bor i et både tidløst og eventyrligt Finland. Nikolas’ mor blev ved et uheld dræbt af en stor bjørn, og Nikolas’ kæreste ejendele er en dukke, som hans mor lavede til ham ud af en roe og en kane, som hans far har bygget.
Far og søn er meget fattige, og de får som oftest svampesuppe til middag. En dag bliver Nikolas’ far tilbudt en større sum penge, hvis han hjælper med at bevise, at den sagnomspundne by Nissebo eksisterer i Det Høje Nord. I hans fravær skal Nikolas’ onde tante Carlotta tage sig af Nikolas, men hun tvinger Nikolas til at sove udenfor sammen med musen Miika. Da Nikolas’ far ikke vender tilbage som lovet, rejser Nikolas og Miika efter ham. På deres rejse helbreder Nikolas det sårede rensdyr Lyn, som derefter bringer Nikolas og hans museven mod nord. En dag finder Nikolas sin fars karakteristiske røde hue. Men kort efter styrter Lyn og lander ovenpå Nikolas’ ben. Bedst som Nikolas er overbevist om, at hans sidste time er kommet, ankommer hjælpen i form af nisser. Men de er ikke alle lige venligsindede.
Jeg elsker alt ved dette juleeventyr. Idéen om at julemanden engang selv har været et barn, der mere end noget andet blev glad af at give til andre, er både skøn og selvfølgelig. Nikolas’ transformation fra en fattig dreng med en kane, et rensdyr, et karakteristiske kælenavn, farens røde hue og et stort hjerte til selveste julemanden er helt vidunderlig. Nikolas kender forskel på rigtigt og forkert, og han indeholder de rigtige juledyder ”at være god er bedre end at være rig, og at være venlig er bedst af alt”.
Fortællingen har tråde i ’Snedronningen’ og ’Charlie og chokoladefabrikken’, og den indeholder masser af humor. Særligt morede jeg mig over den sure nisse Fader Vodol, der har indført en anti-sjov dagsorden, men også Lyns raffinerede hævn over mennesker er genial. Humoren understreges af de skønne illustrationer af Chris Mould, der bringer liv til figurerne med sine s/h tegninger. Eventyret husker os på, at både godhed og venlighed er magi og bør læses af alle fra ca. 7 år.
Kommentarer