Anmeldelse
Drageløberen af Khaled Hosseini
- Log ind for at skrive kommentarer
Amir får en opringning fra Pakistan. Hans gamle ven beder ham om at tage til Afghanistan, for ”at gøre uret god igen”. Stor og betagende roman om venskab, skyld og soning.
"Drageløberen" er en af den slags romaner, som jeg har svært ved at lægge fra mig, og hvor siderne næsten vender sig af sig selv. Den indeholder alle de temaer, som gør en roman værd at læse : venskab, ære, svigt, skyld, soning, en søns kamp for sin fars kærlighed og kærligheden mellem mand og kvinde. Når romanen så samtidig fortæller en masse om det ellers så lukkede Afghanistan, og på den måde er med til at virkeliggøre det, vi ellers læser om i aviserne eller ser i TV, ja hvad kan vi så forlange mere?
Amir vokser op i Kabul i et overklassemiljø. Hassan er hans fars tjeners søn, og de to tilbringer meget tid sammen. Men da det virkelig gælder, og venskabet skal stå sin prøve, så svigter Amir.
Ved den årlige dragekonkurrence vil Amir gøre alt for at blive nr. 1 for på den måde at få sin fars opmærksomhed, og det skal Hassan hjælpe ham med. Det lykkes for Amir, men Hassan oplever noget grusomt, som Amir kunne have forhindret, men han gjorde det ikke. Selv om Amir og hans far kommer ud for mange dramatiske hændelser – de flygter til USA, efter af Sovjetunionen har indtaget Afghanistan – bliver hans dårlige samvittighed ved med at forfølge ham.
Da han får muligheden for at tage tilbage, nu til et land, som er styret af Taleban, vælger han at gøre det: Amir oplever selv at blive taget til fange, men han slipper fri, finder Hassans søn og får dermed - måske - mulighed for at gøre uret god igen.
Khaled Hosseini er født i Afghanistan, men bor i dag i USA. Det er hans første roman, og den er blevet modtaget med begejstring overalt, og det forstår jeg godt.

Kommentarer