Don Juan (fortalt af ham selv) af Peter Handke

En litterær og poetisk roman, som giver en helt anden forklaring på Don Juan myten om den store forfører.

Den store østrigske forfatter Peter Handke (f.1942) er en ordets mester. Ligesom sine tidligere romaner giver han også denne roman en meget inciterende titel.

En dag i maj trimler Don Juan over havemuren til en forfalden kro i nærheden af Paris. Han er på vild flugt fra et motorcykelpar, der forfølger ham, fordi han har beluret dem. Kroen er bygget på ruinerne af et gammelt kendt kloster, og kroværten lever ensomt uden gæster. Han beskriver sig som kok og læser. Han er dog holdt op med at læse, og nu tager han imod Don Juan, som fortæller sin historie til kroværten, der altså er den egentlige fortæller.

Don Juan fortæller hver aften i 7 dage i den idylliske krohave ved klosterruinen om sine oplevelser de sidste 7 dage med 7 smukke kvinder i 7 forskellige lande - en hel skabelsesberetning lige før pinse. Naturen er ledemotiv. Tid og sted er ophævet, og stemningen er ofte drømmeagtig. Det, der driver Don Juan, er sorg over at være "forældreløs". Det vil sige, han er blevet "forældreløs" fordi han har mistet sit barn. Han er på flugt fra sin sorg. Hans blik er så gennemtrængende, at det bevidstgør kvinderne om den ensomhed, de hidtil har levet i. Et komisk element er hans tjener, der konstant forelsker sig i grimme kvinder.

De smukke kvinder er ret ens og et billede på det kvindelige. Don Juan er troskaben selv og ikke den Don Juan, vi kender fra bl.a. Mozart og Molière. Der er ingen erotiske scener. Han er nærværende og frelsende i en historie, som aldrig ender, og det er den endegyldige sande historie.

Bogen er meget fascinerende, elegant og gennemkomponeret, men også irriterende. Der er mange antydninger, mærkværdigheder og fortolkningsmuligheder. Den kræver en opmærksom læser, og man ved mindre om Don Juan ved slutningen, end man tror, man ved i begyndelsen.

Oversat af Hanne Lund. Gyldendal, 2005. 133 sider. Kr 175,-