Anmeldelse
Det sidste gidsel
- Log ind for at skrive kommentarer
Velskrevet, dramatisk og hæsblæsende dokumentarisk beretning om den danske diplomat, der endte med at være det sidste internationale gidsel i Irak i tiden op mod Golfkrigen.
Den 2. august 1990 invaderede Irak nabolandet Kuwait med begrundelsen om, at Kuwait stjal irakisk olie i undergrunden. Cirka hundred danskere befandt sig i Kuwait på det tidspunkt sammen med tusindvis af andre udlændinge, og da det internationale samfund fordømte den irakiske aggression, lukkede Saddam Hussein grænserne, så alle udlændinge nu reelt set var gidsler.
Det næste halve års tid lykkedes det at få frigivet samtlige udlændinge – på nær én. Den danske diplomat Mogens Pedersen sad som det sidste udenlandske gidsel i Bagdad, og for at få ham hjem til Danmark satte Udenrigsministeriet en plan i værk, der var James Bond værdig.
De to journalister, Henrik Thomsen og Ole Sønnichsen, beretter i ’Det sidste gidsel’ om månederne efter Iraks invasion og frem til den 17. januar 1991, hvor de allierede styrker indledte Operation Ørkenstorm. Vi hører om danskernes dagligdag i Kuwait, som pludselig afbrydes, da krigen kommer. Om hvordan nogle danskere valgte at blive i Kuwait, mens andre fulgte med diplomaten Mogens Pedersen til Bagdad, hvorfra man troede, at det var lettere at komme til Danmark. Vi hører historien om party-pigerne, der udviklede sig til modstandsfolk og hjalp hundredvis af amerikanere, englændere og tyskere, der skjulte sig for de irakiske soldater. Om uvisheden, frygten og savnet efter familierne derhjemme. Og naturligvis ikke mindst om den dristige mission, som skulle redde Mogens Pedersen hjem, da han sad alene tilbage.
Bogen er baseret på interviews med gidslerne, deres familier, embedsmænd og andre involverede. Derudover har Thomsen og Sønnichsen gennemlæst alt lige fra de officielle dokumenter og rapporter til private dagbøger, breve, avisartikler, pressemeddelelser osv. Desuden har de fået lov at bringe private fotos som illustrationer i bogen.
Resultatet er en utrolig spændende fortælling, som beviser, at virkeligheden overgår fantasien. ’Det sidste gidsel’ er da også blevet kaldt for ”en toptunet thriller fra den virkelige verden”.
Selv sad jeg med hjertet i halsen i bogens sidste tredjedel, hvor den spektakulære redningsaktion af Mogens Pedersen udspiller sig. Men også den første del er dramatisk læsning. Her får vi indblik i den umulige situation, de danske gidsler befandt sig i, hvor den danske stat ikke forhandler med Irak, og gidslerne derfor til sidst selv kontakter forhenværende statsminister Anker Jørgensen for at få hjælp.
Jeg var dybt optaget af ’Det sidste gidsel’, som udover at være en velskrevet fortælling om politik, dramatik, spænding og endog kærlighed, også fortæller os læsere om uventet heltemod, ukuelighed og sammenhold blandt en gruppe mennesker, som skæbnen tilfældigt har smidt sammen.
En virkelig spændende beretning om almindelige mennesker i en ualmindelig situation.

Kommentarer