Anmeldelse
Det blinde øje
- Log ind for at skrive kommentarer
Den pengegriske minkproduktion afsløres og udstilles i foruroligende god bog. Hatten af for Mathilde Walter Clark!
Forfatteren Mathilde Walter Clark, der i tidligere bøger har excellereret i en helt særlig journalistisk, essayistisk stil, videreudvikler og skærper den stil i 'Det blinde øje', som handler om minkproduktionen i Danmark.
Teksten begynder med forfatterens undren over, hvorfor det blev tårerne fra minkavlerne, der kom til at fylde i medierne og sidenhen den såkaldte lovhjemmelsfejl og ikke forholdene for minkene og det forfærdelige aflivningsarbejde i efteråret 2020, hvor alle danske mink blev beordret aflivet på grund af mutation af coronavirus.
Hun finder ud af, at det langt hen ad vejen er lykkedes landbrugslobbyen, minkavlernes forening og Kopenhagen Fur at manipulere forskning og medier, så den danske minkproduktion er kommet til at fremstå som en dyrevelfærdsmæssig duks i 2020, så kritik af forholdene for mink i minimale bure er forstummet gennem årene op til. Det til trods for en TV-2 dokumentar, der i 2009 viste, hvordan mink havde sår og var udsultede og fokus på minkenes torturlignende forhold fra forskellige dyreværnsorganisationer.
Som læser bliver man ført stille og roligt gennem en hel masse detaljer og fakta, som det er lykkedes minkbranchen at overdøve gennem PR-kampagner og advokater, så de har kunnet fortsætte deres indbringende, forurenende og dyremishandlende arbejde, der, meget firkantet formuleret, går ud på, at rige, korrupte kinesere skal vise deres rigdom frem.
Hvis man nu skulle være fuldstændig ligeglad med minkenes smertefulde, meningsløse liv, så belyser Mathilde Walter Clark også, hvordan minkerhvervet forurener med fiskedød i de danske fjorde til følge, hvordan Aarhus Universitets forskning på området er betalt af landbrugslobbyen, hvordan østarbejdere underbetales og udnyttes, hvordan minkskind greenwashes og danske politikere bestikkes i den pengegriske branche.
Efter endt læsning sidder man tilbage med en regulær mareridtsoplevelse og en stor undren over, hvordan minkavlerne har kunnet tiltuske sig 19 milliarder i kompensation for nedlukningen i 2020 og at minkproduktionen måske endnu engang er ved at etablere sig i Danmark. 'Det blinde øje' er en velskrevet og foruroligende bog og en meget velresearchet et af slagsen.

Kommentarer