Anmeldelse
Der var engang en mand af Maise Njor
- Log ind for at skrive kommentarer
Sikke en skuffelse! Kedelig, tom og uinteressant skønlitterær debut om midtvejskriser og manderoller.
Reklamemanden Carsten har fået nok af det hele - nok af Hellerup, designermøbler, solariebrune hustruer og prestige. Han beslutter sig derfor for, at han vil have mudret sin Range Rover til i en ordentlig mudderpøl, og den mudderpøl har han tænkt sig at finde i Afrika.
Som i eventyrene drager Carsten nu ud på et roadtrip, som bliver en rejse mod Afrika og mod at finde sig selv – og blive beskidt! Undervejs bliver han jævnligt ringet op af radiokanalen P3, hvilket til hans overraskelse resulterer i, at andre mænd i livskrise begynder at følge efter ham. Snart har Carsten følgeskab af Poul med de store silikonebryster, Bjarne, som gerne vil være Clint Eastwood, den tidligere politiker og nu humør-guide Johnny, Lars og hans frygtelige senile far, plastickirurg og taxachauffør Hassan Olsen samt Leo, der har to familier, fordi han er så bange for at miste.
Dette galleri af skæve og groteske personligheder kunne have været rigtig sjovt - men det er det desværre ikke. Det er plat og ligegyldigt, et menageri af tomme karakterer, som man aldrig kommer ind under huden på, og hvorfor alle disse mænd ser Carsten som en slags Jesus er ganske uforståeligt.
Bogen er helt igennem tom, kedelig og intetsigende læsning, og jeg har lyst til at sige: ”Mor er ikke vred, mor er skuffet!”. For jeg havde forventet mig meget, meget mere af Maise Njor, som jeg respekterer som en både klog og underholdende kvinde.
Maise Njor er journalist og forfatter og har fået mange kvinder, inkl. undertegnede, til at grine højt og hjerteligt over sine morsomme korrespondancebøger ’Michael Laudrups tænder’ og ’Charlie Hotel Oskar Kilo’, hvor hun og journalist Camilla Stockmann hudløst ærligt mail-udveksler om deres liv. Dette er hendes første skønlitterære roman, og jeg er ked af at sige det, men det må altså blive en ommer! Kom igen, Maise, for jeg vil fortsat gerne læse dine bøger, og jeg ved du kan gøre det meget, meget bedre.
- Log ind for at skrive kommentarer
Sikke en skuffelse! Kedelig, tom og uinteressant skønlitterær debut om midtvejskriser og manderoller.
Reklamemanden Carsten har fået nok af det hele - nok af Hellerup, designermøbler, solariebrune hustruer og prestige. Han beslutter sig derfor for, at han vil have mudret sin Range Rover til i en ordentlig mudderpøl, og den mudderpøl har han tænkt sig at finde i Afrika.
Som i eventyrene drager Carsten nu ud på et roadtrip, som bliver en rejse mod Afrika og mod at finde sig selv – og blive beskidt! Undervejs bliver han jævnligt ringet op af radiokanalen P3, hvilket til hans overraskelse resulterer i, at andre mænd i livskrise begynder at følge efter ham. Snart har Carsten følgeskab af Poul med de store silikonebryster, Bjarne, som gerne vil være Clint Eastwood, den tidligere politiker og nu humør-guide Johnny, Lars og hans frygtelige senile far, plastickirurg og taxachauffør Hassan Olsen samt Leo, der har to familier, fordi han er så bange for at miste.
Dette galleri af skæve og groteske personligheder kunne have været rigtig sjovt - men det er det desværre ikke. Det er plat og ligegyldigt, et menageri af tomme karakterer, som man aldrig kommer ind under huden på, og hvorfor alle disse mænd ser Carsten som en slags Jesus er ganske uforståeligt.
Bogen er helt igennem tom, kedelig og intetsigende læsning, og jeg har lyst til at sige: ”Mor er ikke vred, mor er skuffet!”. For jeg havde forventet mig meget, meget mere af Maise Njor, som jeg respekterer som en både klog og underholdende kvinde.
Maise Njor er journalist og forfatter og har fået mange kvinder, inkl. undertegnede, til at grine højt og hjerteligt over sine morsomme korrespondancebøger ’Michael Laudrups tænder’ og ’Charlie Hotel Oskar Kilo’, hvor hun og journalist Camilla Stockmann hudløst ærligt mail-udveksler om deres liv. Dette er hendes første skønlitterære roman, og jeg er ked af at sige det, men det må altså blive en ommer! Kom igen, Maise, for jeg vil fortsat gerne læse dine bøger, og jeg ved du kan gøre det meget, meget bedre.
Kommentarer