Anmeldelse
Den sande historie om Jens Emils guld af Karsten Lund
- Log ind for at skrive kommentarer
Spændende og velresearchet udvandrerhistorie. Ikke alene følger vi John Hansens barske tilværelse i Alaskas ødemark, men vi får i tilgift en fortælling om guldgravere, jernbanearbejdere og saloon-ejere.
Året er 1905. Fra Endelave, den lille ø nord for Fyn, drager en helt ung knøs, Jens Hansen, ud i verden for at opbygge en ny tilværelse langt væk fra et udsigtsløst liv som husmandssøn i en fattig familie. Efter at have sejlet på de store have søger han med en anden dansker mod Amerika. I det nye land udfoldes hans liv, som hvad der viser sig at blive en skæbnesvanger udvandrerhistorie. John Hansens barnebarn, Catherine Hansen, opsøger sin farfars hytte langt ude i ødemarken. Hytten er stadig mærket af det liv, som farfaren levede midt i vildmarken. Mødet med en gammel indianer bliver afgørende for Catherines beretning om farfaderen.
Karsten Lund får skruet en meget spændende udvandrerhistorie sammen, som virker utroligt velresearchet og sandsynlig. Ikke alene følger vi John Hansens barske tilværelse i Alaskas ødemark, men vi får i tilgift en fortælling om guldgravere, jernbanearbejdere og saloon-ejere. Den voldsomme natur tiltaler John Hansen, der foretrækker et farligt liv blandt bjørne og ulve fremfor menneskelig kontakt. Stedet, hvor han bygger sin hytte, viser sig at indeholde guld. Og det kan nok skabe spænding, da han gemmer guldet på et sted, som kun én person ved, hvor er. Personen er Moya, den kvinde med hvem han får en datter, men da har han allerede mødt sit endeligt.
I en stor del af romanen fortælles en parallelhistorie om Moya, der drev saloon og bordel med skiftende held alt efter tidernes gunst/ugunst. Som Karsten Lund har søgt sporene efter den virkelige person, som udvandrede fra Endelave, søger og finder Catherine historien om sin farfar ved at drage til Danmark og finde hans søster. Farmoderen, Moya, ønskede ikke at delagtiggøre hende i, hvad der faktisk skete.
Det er en fornøjelse at læse Karsten Lunds romaner. Han kan berette om livsforløb, om det så er tyrkere i Danmark (Skrønen om Erkan) eller danskere i Alaska – medrivende fortalt.

Kommentarer