Den fortsatte kærlighedshistorie mellem pigen April og isbjørnen Bjørn indeholder cli-fi- elementer uden at moralisere og masser af spænding.
Vi møder April sytten måneder efter forgængeren Den sidste bjørn sluttede. I ’Den sidste bjørn’ boede April og hendes far på Svalbard, hvor April blev bedste venner med en isbjørn, som hun døbte Bjørn, der var nøjagtig lige så ensom som hende. April har savnet Bjørn helt enormt, siden de rejste fra Svalbard. Hun går på en ny skole, og hendes far er begyndt at se Maria, som han er meget glad for. Deres forhold er lidt svært for April at acceptere, selvom hun skammer sig over sine følelser. Samtidig kæmper hun bravt for at passe ind i klassen.
En nat drømmer hun, at Bjørn brøler højt, og kalder på hende. Da hendes ven Tör, som hun mødte på Svalbard, sender hende en besked om, at en turist på Svalbard har skudt en isbjørn, som derefter løb væk, må hun afsted! Hun overtaler sin far til at rejse, og da de lander med flyet, føler April, at hun er kommet hjem. April og hendes far tager på ekspedition med den bestemte Hedda og hendes slædehunde for at finde Bjørn, men de må dække sig ind under at være på polarekspedition, da Hedda har en helt klar holdning til mennesker, der tager ud på isen for at se isbjørne. Turen bliver et farligt eventyr i vildmarken, hvor April finder endnu mere, end hun forlod.
Fortællingen er en rutsjebane af kærlighed og håb, og Hannah Gold skriver til alle, der elsker naturen. April er en fin hovedperson, og hendes forhold til Bjørn er lige til at få hjertekramper af. Selvfølgelig indeholder romanen også elementer af følelsesporno, men forfatteren slår virkelig et nødvendigt slag for isbjørnene. At April har mistet sin mor og bor med sin lidt kejtede far, giver historien det rette fundament. Bjørn har lige så meget brug for April, som hun har for ham.
Det er et moderne eventyr, hvor man besøger det uforsonlige arktiske landskab med nordlyset dansende over slæden, over fjorde og gennem livsfarlige snestorme for at redde Bjørn. April er en form for Tarzan eller Mowgli- figur, som alle børn og voksne har brug for findes.
Bogen bør læses efter ’Den sidste bjørn’, men læsere bør heller ikke snyde sig selv for hendes roman om ’Den forsvundne hval’ eller trilogien ’Den rustne verden’ af Adam O., hvor man befinder sig i en verden af skrot, og hvor det som er tilbage også skal reddes af kloge, modige og handlekraftige børn blandt ignorante voksne.
Kommentarer