Den 13. mission

Første bind i horror-science fiction-serie er en vild og barsk oplevelse for unge og voksne tegneseriefans.

'Den 13. mission'  giver associationer til klassikeren ’Dune’ af Frank Herbert fra 1965, men også til ’Solens kerne’ af finske Sinisalo fra 2019 og film som Scotts ’Alien’ fra 1979 og Carpenters ’The Thing’ fra 1982.

Siberia er den 56. jordlige prækoloniseringsplanet fyldt med sne og bjerg og temperaturer ned til -200 grader og vinde på op til 300 km/t. Planeten befinder sig 80 mio. lysår fra jorden. I næsten et århundrede har videnskabsmænd rejst til Siberia 56, og nu skal fem kolonister fra den 13. mission tilslutte sig holdet fra 12. mission, som ankom til planeten otte år tidligere.

Fartøjet styrter ned og en af kolonisterne må have aktiv dødshjælp, da han er alvorligt skadet, og gåturen under ekstreme forhold er på 250 km! Gans, Beck, Lylyth og Ned drager mod basen iklædt deres specialdragter, men selvom der til indtil nu er beskrevet fem forskellige kæmperovdyr på planeten, opdager gruppen, at der findes endnu flere dyr, som endnu ingen er stødt på. Deriblandt en enorm usynlig eksistens, der påvirker kolonisternes navigationssystem. Og mandskabets antal reduceres hastigt under de umenneskelige forhold.

Kæmpemæssige isorme, dødbringende edderkoppelignende dyr og usynlige monstre i et ekstremt fjendtligt miljø er suverænt! For mig er der ikke meget, der er lige så virkningsfuldt og uhyggeligt som det man ikke ser, men som blot nævnes eller insinueres. Planeten Siberia 56 er både mørk og dyster, kun oplyst af de smukke solopgange, samt det farvestrålende lys, der ligesom nordlyset bevæger sig over himlen. Illustrationerne er vidunderlige, og særligt dem af landskabet er virkelig stærke.

Christophe Bec står bag flere science fictiontegneserier, bla. den forrygende trilogi ’Eternum’, og illustrator Alexis Sentenac sætter virkelig stemningen med sine dystre toner i det ellers hvide bjergklædte landskab.