De uberørte af Kari Hotakainen

"De uberørte" rummer det hele. Et skønt sprog, en gåde, lidt kærlighed. Hvad kan man ønske mere?

Jeg var underholdt hele vejen igennem, faktisk så meget at jeg kan blive nødt til at læse bogen igen for at få tid til at nyde sproget fuldt ud. Er det en krimi? Tja, der sker en forbrydelse, som vi skal have opklaret. Men ret beset er det kun et skalkeskjul for at få lov til at fortælle om menneskets sorger, om ensomheden i storbyen, om sex, lyst og trangen til at blive berørt.

Leila og Mokka er romanens hovedpersoner. Leila går ikke i seng med sine kunder, hun masserer dem, taler med dem, giver dem den nærhed, de ensomme har så desperat brug for. Hun driver firmaet Ømhed og Nærhed A/S, og har stor succes med det. Alle er alene i den store by, ikke mindst vores politimand, Mokka, der bliver sat til at lede efter Boström, der er meldt savnet. Der er en sammenhæng, og den fører Leila til Mokka.

Kari Hotakainen overdriver, så vi kan forstå det, samtidig med at sympatien for de ensomme der befolker hans historie, lyser ud af bogen. Han kan i stilen minde lidt om danske Susanne Staun, som dog er noget mere rå i tonen.

Kari Hotakainen er finsk og fik i 2004 Nordisk Råds litteraturpris for romanen "Hjemmefronten".

Oversat fra finsk af Helena Idström efter 'Huolimattomat'. Gyldendal, 2008.  221 sider