Anmeldelse
De røde sko af Joanne Harris
- Log ind for at skrive kommentarer
Fortællerglæde! Det er en legesyg og meget underholdende Joanne Harris, der boltrer sig i denne novellesamling.
Joanne Harris har tilsyneladende et stort overskud. Man har på fornemmelsen, at historierne nærmest vælter ud af hende. Hun skriver ellers i sit forord, at hun finder det svært at skrive noveller – men de er nemme at læse!
De 22 noveller foregår dels i nutiden og dels i fremtiden. Nogle af dem foregår i realistiske miljøer og andre i magiske. Skæbnerne, vi møder, er mange, og det er ikke småting, de oplever. Universet er på en gang sjovt og trist, skræmmende og dragende.
I titelnovellen møder vi et par ældre damer, den ene blind, den anden i kørestol, der stikker af fra den triste hverdag på plejehjemmet for at tage til London og købe et par ganske særlige røde sko med stilethæle.
"Sidste tog til Dogtown" er novellen om en nu anerkendt forfatter, der tidligere har ernæret sig som forfatter af trivialwesternlitteratur. Han indhentes på meget håndgribelig vis af sin fortid og konfronteres med sine karakterer, der absolut ikke er tilfredse med den slutning, han skrev på deres historie – de har et alternativt forslag.
Vi får også fornøjelsen af at komme med til en 20-års jubilæums- og genforeningsfrokost med en flok tidligere hekseskoleelever. De har i de mellemliggende år brugt, misbrugt eller ikke-brugt deres magiske evner (eller mangel på samme) på noget forskellig vis. Det bliver ikke en stille frokost!
Humoren fylder meget i "De røde sko", og ofte sidder man med et skævt smil på læben. Det er dog ikke en bog uden alvor. Joanne Harris vil, tydeligvis og heldigvis, andet end at underholde. Men det befriende er, at forfatterindens pegefingre bliver på tastaturet, hun svinger dem ikke rundt i luften. Derimod lufter hun gennem sine underholdende noveller sin opfattelse af verden, sin vrede og sine bekymringer for menneskehedens ve og vel, nu og i fremtiden, og hun gør det på en dejlig afslappet måde. Hun holder et stort spejl op for os, så må vi selv tænke resten – eller lade være.
Oversat af Camilla Christensen. Samleren, 2005. 250 sider. Kr 249,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Fortællerglæde! Det er en legesyg og meget underholdende Joanne Harris, der boltrer sig i denne novellesamling.
Joanne Harris har tilsyneladende et stort overskud. Man har på fornemmelsen, at historierne nærmest vælter ud af hende. Hun skriver ellers i sit forord, at hun finder det svært at skrive noveller – men de er nemme at læse!
De 22 noveller foregår dels i nutiden og dels i fremtiden. Nogle af dem foregår i realistiske miljøer og andre i magiske. Skæbnerne, vi møder, er mange, og det er ikke småting, de oplever. Universet er på en gang sjovt og trist, skræmmende og dragende.
I titelnovellen møder vi et par ældre damer, den ene blind, den anden i kørestol, der stikker af fra den triste hverdag på plejehjemmet for at tage til London og købe et par ganske særlige røde sko med stilethæle.
"Sidste tog til Dogtown" er novellen om en nu anerkendt forfatter, der tidligere har ernæret sig som forfatter af trivialwesternlitteratur. Han indhentes på meget håndgribelig vis af sin fortid og konfronteres med sine karakterer, der absolut ikke er tilfredse med den slutning, han skrev på deres historie – de har et alternativt forslag.
Vi får også fornøjelsen af at komme med til en 20-års jubilæums- og genforeningsfrokost med en flok tidligere hekseskoleelever. De har i de mellemliggende år brugt, misbrugt eller ikke-brugt deres magiske evner (eller mangel på samme) på noget forskellig vis. Det bliver ikke en stille frokost!
Humoren fylder meget i "De røde sko", og ofte sidder man med et skævt smil på læben. Det er dog ikke en bog uden alvor. Joanne Harris vil, tydeligvis og heldigvis, andet end at underholde. Men det befriende er, at forfatterindens pegefingre bliver på tastaturet, hun svinger dem ikke rundt i luften. Derimod lufter hun gennem sine underholdende noveller sin opfattelse af verden, sin vrede og sine bekymringer for menneskehedens ve og vel, nu og i fremtiden, og hun gør det på en dejlig afslappet måde. Hun holder et stort spejl op for os, så må vi selv tænke resten – eller lade være.
Oversat af Camilla Christensen. Samleren, 2005. 250 sider. Kr 249,-
Kommentarer