Chokolade af Joanne Harris

Vianne har en passion: Chokolade. Ikke almindelig, kedelig kogechokolade, som den man nu om dage finder i kassevis i Netto, men rig, duftende, næsten levende chokolade.

Chokolade, der får tænderne til at løbe i vand og hjertet til at banke. Som kan få én til at tænke på alle de ting, man sædvanligvis går og gemmer i sit hjertes dyb. Chokolade i alle farver og varianter. Lys og sød, der kalder på lange sommerdage på engen. Mørk og bitter, der lokker med aftner tilbragt foran en luende ild.

Vianne har blot ét problem: hun er nytilflytter i en lille fransk landsby, og præsten i byen er mildt sagt ikke begejstret for hendes komme. Hun er et uforudsigeligt element i et forudsigeligt miljø. Hun skaber ringe i vandet i den stille dam, som er landsbyens sociale liv. Hun dukker op med sin lille datter og er tiltrækkende og alene. Og så vælger hun at slå sig ned som selverhvervende chokoladesælger og kommer derfor til at repræsentere alt det fremmede og farlige. 

Det er foruroligende, at hun vælger ikke at underkaste sig de sociale bånd, som ellers holder landsbyens beboere fast i et spindelvæv af konventioner. Hendes lille chokoladebutik og -café ligger centralt på byens torv og er med sin placering overfor kirken en torn i øjet på præsten. Hans stigende irritation, der udarter sig til panik og fanatisk afvisning, er et af bogens omdrejningspunkter.

Et andet er Viannes evne til at se, præcis hvilken type chokolade de forskellige kunder vil sætte pris på. Og derigennem også, hvem de er, og hvad de bakser med i deres på overfladen så rolige liv. Hendes café bliver hurtigt et samlingssted for byens randeksistenser.

Men også almindelige borgere tiltrækkes af hendes chokolade - og af hende. For Vianne skaber et åndehul i den lille by med sin forretning. Og alting spidser til, da hun planlægger at afholde en chokoladefest - i påsken. Hvilket den efterhånden desperate præst ser som den ultimative udfordring. Den største synd. For prædiker han ikke afholdenhed og mådehold i de hellige påskedage? Og hvor vover en så mistænkelig person, der ikke engang har vist sig i kirken én eneste gang siden sin ankomst, at besudle en så hellig tid med noget så profant som chokolade? I sin kvide beslutter præsten, at noget må der gøres…

Romanens hovedtema er de reaktioner og handlinger, som ankomsten af en fremmed vækker i et lukket samfund. Viannes chokolade lader ingen uberørt. Og romanen skildrer de mange reaktioner, som den søde kakaomasse vækker i personerne. Måske skulle man køben en chokoladefrø med fyld ... ?