Carsten Jensen: Oprøret mod tyngdeloven

Det er skisme så dejligt at læse Carsten Jensen, når han er vred og skal kloge sig. Så scorer han så mange selvmål - og det selv om jeg ikke tror, han spillede fodbold med de andre raske drenge, da han var lille.
»Oprøret mod tyngdeloven« udkom ganske kort efter, at de vanvittige mænd fløj ind i Twin Towers i 2001. Bogens essays ikke blot bærer præg af, at de er skrevet før den dag, der rystede verden. Der står datoer under de enkelte essays for den dag, de blev trykt i Politiken, »Organet for den højeste oplysning«.
Forlaget Rosinante reagerede hurtigt og satte et dramatisk foto af de sammenstyrtende tårne på bogens forside.

Er Carsten Jensens essays forældede i dag? Ikke blot er de skrevet før den dag, hvor vi »fik en ny fortid«, som forfatteren skriver i forordet til bogen. Der er også sket meget siden.

I sine essays har Carsten Jensen en mening om alt og alle, og meningerne er altid underbygget. Ofte med citater eller kommentarer fra diverse udenlandske tidsskrifter, som en læserbrevsskribent fra Gørlev ikke læser. Her refereres internationalt kendte forfattere og filosoffer. Sjovt nok afslører Carsten Jensen i kapitlet »Hurra for den danske reality«, at han ikke kan tysk. Men Carsten Jensen har det som flertallet af danskere. Man skammer sig ikke over, at man ikke kan nabolandets sprog. Man gør nærmest en dyd ud af det. Pudsigt, men sigende at en dansk såkaldt »intellektuel« ikke kan tysk. Specielt når han tidligere har gjort et stort nummer ud af, at han har været til Nietzsche.

Ironisk provinsielt - især når man tænker på, hvordan Carsten Jensen rister kakkelbords-danmark og en læserbrevsskribent fra Gørlev, der har angrebet det såkaldte elite.

Jeg elsker at læse Carsten Jensen. Det er nemt at være enig med ham, men også nemt at være uenig - som når han går langt, langt over stregen og forenkler og latterliggør som en anden læserbrevsskribent fra Gørlev. Det er for eksempel ganske usmageligt, når han i bogen sætter medicinalvirksomheder som Lundbeck og Novo Nordisk i bås med Adolf Hitler og nazismen, fordi de ikke vil acceptere, at der uden videre kan bruges kopimedicin af produkter, som de innovative medicinalfirmaer har udviklet med enorme omkostninger.

Det er groft at fremstille en så kompleks sag på en så forenklet måde. Medicinalfirmaerne har sagt ham imod. Men ellers er det forbavsende så få, der i den offenlige debat siger Carsten Jensen imod. Hvorfor kan vi gisne om.

Har man læst Carsten Jensen med stor fornøjelse (deriblandt hans rejseessays), så virker denne bog temmelig forudsigelig. Men forældede bliver hans essays næppe.

Carsten Jensen: Oprøret mod tyngdeloven