Grum, grummere, grummest. Femte bind i serien om FBI-agenten Smoky Barrett er rædselsvækkende og fremragende.
Smoky, der er højgravid, og hendes faste team James, Callie og Alan kaldes til Colorado, da ikke mindre end tre familier i et villakvarter er blevet tortureret og brutalt myrdet. Det viser sig snart, at det er en personlig besked til Smoky, og det er da også lige ved at ende galt for hende og hendes ufødte søn i Colorado. Teamet er vidne til uanede mængder af rædsel og brutalitet i bunkeren, som de finder under et hus i samme villakvarter og også dette ”museum” er dedikeret til Smoky. Det går efterhånden op får hende, at selvom hun har slået den mand, der myrdede hendes mand Matt og hendes datter Alexa, ihjel får år tilbage, så er det ingenlunde slut.
Store dele af bogen handler om psykologiske aspekter – specielt hos massemordere, men til dels også om ofrene og dem, der jager massemordere, og der fremkommer mange teorier og gisninger omkring emnet. Jeg synes, det var vældig spændende at læse om, men jeg kender ikke nok til psykologisk profilering til at vurdere, om det er noget, der læner sig op ad sandheden, eller om det er ren fiktion. Under alle omstændigheder fylder det en del, og jeg tænker ikke, at alle er lige så begejstrede for det, som jeg var. Jeg vil dog på det kraftigste anbefale at læse videre, for det er en fremragende og velskrevet krimi, der har tråde tilbage i serien, og som giver et anderledes klart billede af offer og bøddel.
Det er – endnu mere end de forrige - en krimi i den absolut barskeste ende af genren, og det kræver styrke og mandsmod at læse den. Det er faktisk ganske uhyggeligt, at nogen overhovedet kan opfinde så megen ondskab og beskrive det så grufuldt detaljeret, som det er tilfældet i ’Bødlens værksted’. Jeg er ret vild med serien og vil anbefale den til de krimilæserne, der kan klare mosten, og jeg vil ligeledes anbefale, at bøgerne læses i rigtig rækkefølge, da det på væsentlige områder er en fortløbende historie.
Kommentarer