Endnu en rå og brutal krimi med Logan McRae om et evigt aktuelt emne. Også denne gang overrasker det fandenivoldske sprog og den kulsorte humor.
Der er mange tråde at holde styr på i ’Blodvejen’, men langsomt flettes de sammen til en utrolig og ubehagelig historie om kriminalkommissærer, der dør, børn der forsvinder, og en underverden vi helst ikke vil vide noget om. Den er ikke helt nem med alle de forskellige handlingsforløb, men hold ud, det er virkelig en velfortalt og grum krimi i den absolut barskeste ende af genren.
Logan McRae bliver kaldt ud til en forulykket bilist, men det viser sig, at bilisten højst sandsynligt er blevet myrdet. Da de efterfølgende finder ud af, at den døde er kriminalkommissær Duncan Bell, står McRae og politikollegerne med en speget sag, for Duncan Bell døde og blev begravet to år tidligere. Hvordan det hænger sammen, bliver ikke let at greje. Samtidig er der problemer med den kriminalkommissær, der har ansvar for at finde den forsvundne 3-årige Ellie Morton. Hun vil ikke inddrage andre i sine opdagelser og det ender da også helt galt for hende. Samtidig forsvinder endnu en lille pige og politiet begynder langsomt at finde en sammenhæng mellem de forskellige sager.
I forhold til de forrige oversatte bøger om Logan McRae er der strammet op omkring sproget, og der er ikke nær så mange overflødige ord og sætninger, hvilket er en ren fornøjelse. Humoren er heldigvis intakt, og det samme er det temmelig uhøjtidelige og lettilgængelige sprog. Tempoet er i top, og jeg var hurtig bidt af historien, der trods de mange sider var meget hurtig læst. Forfatteren forstår at fastholde læserne i ulidelig spænding, så det næsten bliver umuligt at lægge bogen fra sig. En rigtig page-turner med et meget alvorligt og aldrig uaktuelt emne, der bliver lidt nemmere at håndtere med Stuart MacBrides lidt skæve persongalleri og hans aldrig svigtende sorte humor.
Jeg er ret begejstret for forfatteren og glæder mig til, der kommer flere på dansk – både med Logan McRae men også gerne med Ash Henderson. De kan anbefales til krimilæsere med gode nerver og kan egentlig godt læses i vilkårlig rækkefølge, selvom man følger de samme hovedpersoner. Deres privatliv fylder ikke voldsomt meget i handlingen.
Kommentarer