Anmeldelse
Blodlag af Johan Theorin
- Log ind for at skrive kommentarer
Elverfolket møder den svenske pornoindustri i tredje del af Johan Theorins atmosfærefyldte Ølandskvartet.
Foråret er på vej til Øland. Det samme er Per Mörner, som har arvet sin farbrors hus ved det gamle stenbrud. Men selvom foråret er lysets tid, ser alt langt fra lyst for Per. Hans datter Nilla er alvorlig syg, og samtidig må han pludselig tage sig af sin far Jerry, en tidligere pornoproducent, som han aldrig har haft noget nært forhold til.
Også Vendela Larsson er flyttet til Øland sammen med sin mand. Som barn voksede hun op ikke langt fra deres nybyggede luksushus, og nu er hun søgt tilbage for at få afklaring på nogen af fortidens spøgelser.
Midt i det hele befinder Gerluf Davidsson sig. Han er flyttet fra plejehjemmet og hjem til sit hus igen, og det bringer ham endnu en gang midt i begivenhedernes centrum, da fortidens synder opsøger Jerry.
”Blodlag” er tredje bog i Johan Theorins Ølandskvartet, og selvom serien bliver solgt som krimier, så synes jeg snarere, at her er tale om en stemningsmættet og intens fortælling, som nok har et par mord i sig, men som i virkeligheden mere handler om menneskeskæbner. For det er personerne og atmosfæren, som er i centrum i ”Blodlag”.
Romanen har to handlingsspor. Dels sagen om Jerry og dels Vendelas historie som også er et tilbageblik på hendes barndom, og ligesom i ”Natstorm” introducerer Theorin et par overnaturlige elementer. Vendela er nemlig meget optaget af elverne, som hun er overbevist om hjalp hende, da hun var barn.
”Blodlag” er velskrevet og spændende, og Theorin er mesterlig i sine personbeskrivelser. Men desværre synes jeg ikke, at den når ikke helt på højde med de to første bøger i serien. Det lykkes ikke 100% for Theorin at koble sine to handlingsspor sammen, og elverdelen virker til tider mere som en stopklods for historien end som en atmosfære-forstærker.
Trods det er ”Blodlag” dog stadig værd at læse, for i glimt når Theorin de tidligeres bind høje niveau, og jeg ser stadig frem til sidste del af serien, når sommeren endelig når til Øland. Hvem ved, hvilke hemmeligheder der så dukker op?
- Log ind for at skrive kommentarer
Elverfolket møder den svenske pornoindustri i tredje del af Johan Theorins atmosfærefyldte Ølandskvartet.
Foråret er på vej til Øland. Det samme er Per Mörner, som har arvet sin farbrors hus ved det gamle stenbrud. Men selvom foråret er lysets tid, ser alt langt fra lyst for Per. Hans datter Nilla er alvorlig syg, og samtidig må han pludselig tage sig af sin far Jerry, en tidligere pornoproducent, som han aldrig har haft noget nært forhold til.
Også Vendela Larsson er flyttet til Øland sammen med sin mand. Som barn voksede hun op ikke langt fra deres nybyggede luksushus, og nu er hun søgt tilbage for at få afklaring på nogen af fortidens spøgelser.
Midt i det hele befinder Gerluf Davidsson sig. Han er flyttet fra plejehjemmet og hjem til sit hus igen, og det bringer ham endnu en gang midt i begivenhedernes centrum, da fortidens synder opsøger Jerry.
”Blodlag” er tredje bog i Johan Theorins Ølandskvartet, og selvom serien bliver solgt som krimier, så synes jeg snarere, at her er tale om en stemningsmættet og intens fortælling, som nok har et par mord i sig, men som i virkeligheden mere handler om menneskeskæbner. For det er personerne og atmosfæren, som er i centrum i ”Blodlag”.
Romanen har to handlingsspor. Dels sagen om Jerry og dels Vendelas historie som også er et tilbageblik på hendes barndom, og ligesom i ”Natstorm” introducerer Theorin et par overnaturlige elementer. Vendela er nemlig meget optaget af elverne, som hun er overbevist om hjalp hende, da hun var barn.
”Blodlag” er velskrevet og spændende, og Theorin er mesterlig i sine personbeskrivelser. Men desværre synes jeg ikke, at den når ikke helt på højde med de to første bøger i serien. Det lykkes ikke 100% for Theorin at koble sine to handlingsspor sammen, og elverdelen virker til tider mere som en stopklods for historien end som en atmosfære-forstærker.
Trods det er ”Blodlag” dog stadig værd at læse, for i glimt når Theorin de tidligeres bind høje niveau, og jeg ser stadig frem til sidste del af serien, når sommeren endelig når til Øland. Hvem ved, hvilke hemmeligheder der så dukker op?
Kommentarer