Anmeldelse
Blackout af Elizabeth George
- Log ind for at skrive kommentarer
Da Eugenie Davies bliver dræbt af en bil på en stille gade i London, er der ikke tale om en ulykke. Hun bliver nemlig med forsæt kørt over igen og igen, hvorefter bilen forsvinder, efterladende ingen spor og ingen vidner, kun spørgsmål.
”A Traitor to Memory” hedder romanen lidt mere sofistikeret på engelsk, og erindring om fortidige begivenheder, vage, unøjagtige, totalt udslettede erindringer får en væsentlig og katastrofal betydning for de involverede i denne, den 11. krimi af Elizabeth George med politidetektiverne Lynley-Havers på opklaringsholdet.
Trafikdrabet (der er faktisk tale om to) viser sig at have forbindelse med en tragisk hændelse, der ligger 20 år tilbage og også med den katastrofe, der rammer 28-årige Gideon Davies, en berømt violinvirtuos, som under en koncert rammes af akut sceneskræk og værre endnu: har glemt at spille violin.
Hjælpeløs og fortvivlet opsøger han en psykolog, der langsomt afdækker fortrængte begivenheder i hans barndom, som viser sig at være årsagen til hans blokering. Igennem disse terapeutiske forløb, vævet sammen med flere parallelt løbende begivenheder, får vi historien om en bortløben mor, en fængslet barnepige og en lillesøster, Sonia, som druknede i et badekar.
Det er et stort og kompliceret mønster, Elizabeth George folder ud med et mylder af mennesker, som alle på sindrige måder er forbundet med Gideon og hans skæbne. Elizabeth George er en god menneskekender med et sikkert blik for vrangsider og tragiske skæbner. Hun har psykologisk indlevelsesevne, så hendes personskildringer, også af bipersoner, bliver lige så gode som miljøbeskrivelserne.
I god overensstemmelse med krimikollegerne P. D. James, Ruth Rendell og Minette Walters bruges krimiplottet mest som motor for historien. Der er primært tale om studier af mennesker, der bliver påvirket af en forbrydelse; det er personerne og deres liv, der interesserer, ikke at finde den skyldige.
Der er tale om et meget komplekst plot med mange afstikkere undervejs. Slutningen er en af ”der er ikke nogen rigtige vindere, det er der heller ikke i det virkelige liv”- slagsen. For selvom det til sidst lykkes at få trådene knyttet, sidder man alligevel tilbage med en fornemmelse af, at man stadig ikke har fået fuldt opklaret, hvad der nøjagtigt skete med lillesøster Sonia.
Elizabeth George er perfekt til indtagelse, når man har god tid, for hun skal helst nydes i ét stræk. Hun kan få en til at slukke for tv’et og droppe en del af nattesøvnen! ”Blackout” er rigtig god underholdning. Læs den og fryd dig over, at den varer så længe!
Oversat af Birgitte Brix. Lindhardt og Ringhof, 2002. 665 sider. Kr. 249,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Da Eugenie Davies bliver dræbt af en bil på en stille gade i London, er der ikke tale om en ulykke. Hun bliver nemlig med forsæt kørt over igen og igen, hvorefter bilen forsvinder, efterladende ingen spor og ingen vidner, kun spørgsmål.
”A Traitor to Memory” hedder romanen lidt mere sofistikeret på engelsk, og erindring om fortidige begivenheder, vage, unøjagtige, totalt udslettede erindringer får en væsentlig og katastrofal betydning for de involverede i denne, den 11. krimi af Elizabeth George med politidetektiverne Lynley-Havers på opklaringsholdet.
Trafikdrabet (der er faktisk tale om to) viser sig at have forbindelse med en tragisk hændelse, der ligger 20 år tilbage og også med den katastrofe, der rammer 28-årige Gideon Davies, en berømt violinvirtuos, som under en koncert rammes af akut sceneskræk og værre endnu: har glemt at spille violin.
Hjælpeløs og fortvivlet opsøger han en psykolog, der langsomt afdækker fortrængte begivenheder i hans barndom, som viser sig at være årsagen til hans blokering. Igennem disse terapeutiske forløb, vævet sammen med flere parallelt løbende begivenheder, får vi historien om en bortløben mor, en fængslet barnepige og en lillesøster, Sonia, som druknede i et badekar.
Det er et stort og kompliceret mønster, Elizabeth George folder ud med et mylder af mennesker, som alle på sindrige måder er forbundet med Gideon og hans skæbne. Elizabeth George er en god menneskekender med et sikkert blik for vrangsider og tragiske skæbner. Hun har psykologisk indlevelsesevne, så hendes personskildringer, også af bipersoner, bliver lige så gode som miljøbeskrivelserne.
I god overensstemmelse med krimikollegerne P. D. James, Ruth Rendell og Minette Walters bruges krimiplottet mest som motor for historien. Der er primært tale om studier af mennesker, der bliver påvirket af en forbrydelse; det er personerne og deres liv, der interesserer, ikke at finde den skyldige.
Der er tale om et meget komplekst plot med mange afstikkere undervejs. Slutningen er en af ”der er ikke nogen rigtige vindere, det er der heller ikke i det virkelige liv”- slagsen. For selvom det til sidst lykkes at få trådene knyttet, sidder man alligevel tilbage med en fornemmelse af, at man stadig ikke har fået fuldt opklaret, hvad der nøjagtigt skete med lillesøster Sonia.
Elizabeth George er perfekt til indtagelse, når man har god tid, for hun skal helst nydes i ét stræk. Hun kan få en til at slukke for tv’et og droppe en del af nattesøvnen! ”Blackout” er rigtig god underholdning. Læs den og fryd dig over, at den varer så længe!
Oversat af Birgitte Brix. Lindhardt og Ringhof, 2002. 665 sider. Kr. 249,-
Kommentarer