Billie af Anna Gavalda

Letlæst og livsbekræftende roman om Billie og Franck og deres stærke venskab.

Billie og Franck blev i slutningen af folkeskolen sat sammen for at opføre en scene fra teaterstykket ”Man spøger ikke med kærlighed” af Alfred de Musset. De var begge anderledes og udenfor det almindelige fællesskab i skolen. Hun, fordi hun boede i en campingvogn hos en voldelig far og en fordrukken stedmor. Han, fordi han var en stille, følsom dreng, der helst vil lege med piger og er bedre til at tegne end til sport. Hun forsøgte hele tiden at blive optaget i fællesskabet af piger i klassen. Han holdt sig for sig selv.

Under arbejdet med ”Man spøger ikke med kærlighed” udvikler Billie og Franck et helt specielt venskab. Det venskab fortæller Billie om i denne roman. Faktisk fortæller hun det til en stjerne på nattehimlen en nat, hvor de under en udflugt i bjergene er styrtet ned i en klippesprække. Franck er kommet slemt til skade, og Billie fortæller, mens hun våger og venter på hjælp.

Igennem de første tyve sider af romanen syntes jeg, sproget var irriterende; lidt for rappe replikker, lidt for sjovt på stand up-måden. Men efterhånden, som jeg kom ind i romanen, fandt jeg ud af hvorfor. Det er Billie, der fortæller historien, og Billie forsøger at gemme sin skrøbelighed bag smarte bemærkninger. Hele sin barndom var hun bange. Hun fik ikke så mange bank, at hun kom i avisen eller i socialkontorets sagsmapper, men hun fik hele tiden en lille smule bank. Nok til aldrig at føle sig tryg, nok til at altid at være bange og nok til aldrig at føle sig elsket. Billies mor forlod hende, da Billie var et år gammel. Ifølge Billies far, fordi Billie hylede så meget, at ingen kunne holde hende ud.

Samtidig voksede Franck op hos en meget dominerende far, der ikke ville have en søn, der tegnede smykker og slet ikke en søn, der var bøsse. Så selvom Franck på overfladen ser ud til at have et meget bedre hjem end Billie, var han også anderledes og udenfor. Billie er en letlæst og livsbekræftende roman, og fortællingen om Billie og Franck og deres stærke venskab rørte mig. Historien om at være anderledes og ikke føle, at man hører til, vil kunne genkendes af mange, også selv om man ikke er vokset op i en campingvogn med en voldelig far og en fordrukken stedmor. 

Originally published by Pernille Lisborg, Litteratursiden.