Livet må forstås baglæns, men leves forlæns i denne suverænt vellykkede udviklingsroman, som starter med slutningen og slutter med begyndelsen.
Det er fuldt forståeligt, at Carl Frode Tiller blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2018 for romanen 'Begyndelser'. Den er intet mindre end fantastisk vellykket!
Romanen starter med hovedpersonen Terjes selvmordsforsøg og bevæger sig herefter baglæns i tiden til hans barndom. Det lyder måske som et kunstigt set up, men Carl Frode Tiller slipper utrolig godt af sted med denne komposition, som netop gør romanen til noget helt særligt. Terjes drastiske handling, og hvad der har formet ham, afdækkes, jo tættere man kommer på begyndelsen, nemlig Terjes barndom.
Romanen starter, hvor Terje er nogenlunde midtvejs i livet. Han er kommunalt ansat indenfor naturpleje og befinder sig bedst, når han er ude i naturen. Han er gift med Turid og har teenagedatteren Marit, som han elsker højt. Terje er ikke umiddelbart en særlig elskelig hovedperson:
”Da jeg vendte mig om, så jeg svigermors bil dreje ind i indkørslen. Hun parkerede som altid lige foran garageporten, så det var umuligt at komme ud. Jeg skulle ingen steder i dag, men jeg havde sagt det så mange gange at jeg fik lyst til at køre en tur bare for at bede hende flytte bilen. Jeg ville bare lade hende komme ind og tage skoene af først. Det syntes jeg var morsomt, og dermed lo jeg dagens første latter”.
'Begyndelser' er til tider en smertelig og tåkrummende læseoplevelse, idet Carl Frode Tiller nådesløst zoomer ind på de nære men svære relationer i familien. Terje har altid paraderne oppe overfor andre mennesker. Med sarkasme, ironi og små ondsindede handlinger holder han de fleste mennesker fra livet. Kun datteren og konen holder han oprigtigt af, mens samværet med moren og søsteren er en plage. De har begge været på kontanthjælp det meste af livet, og Terje kan ikke døje deres selvmedlidenhed og offermentalitet. En dag kommer Terje hjem fra arbejde og tror til sin store ærgelse, at hans kone har lukket to folk fra Indre Mission ind i deres hjem. Det viser sig dog at være hans døende far og dennes nye kone, som han ikke har set mange år. Faren rækker ud mod Terje for at få tilgivelse, men Terje hverken kan eller vil komme faren i møde.
Det afsløres senere, at Terjes far forlod familien, da Terje var 8 år. Det er smertefuld læsning, når den lille Terje føler sig pinlig og beklemt ved de voksnes halvhjertede omsorg. Terje er mest af alt vred og ked af det, og han vil ikke have deres medlidenhed, for voksne er falske. Han kan se det i deres blik og på deres kropssprog. Han har ondt af sin mor, som har svært ved at leve alene og søsteren, som er begyndt at hænge ud med mænd, der også har det der falske blik i øjnene, og som kun kan bruge hende til én ting.
Carl Frode Tiller zoomer ind på relationerne mellem mennesker, og hvordan relationerne påvirker livet. Det er i beskrivelserne af forholdet til Terjes nærmeste, at Tiller virkelig brillerer; den følelsesmæssige bagage af forudindtagethed, afmagt, skuffelser og nedgroede reaktionsmønstre. Dialogerne mellem Terje, hans mor og søster er særligt gribende og som læser sidder man naglet på stolen og ser fortvivlet til. Man forstår også Terjes store kærlighed til naturen, og den formelig siver ud af siderne til læseren i de mange fantastiske naturbeskrivelser og forunderlige fakta, som Carl Frode Tiller væver ind i historien.
Vær beredt på en tudetur af de store, da 'Begyndelser' er lidt af en følelsesmæssig rutsjetur. Romanen er intet mindre end en suverænt vellykket udviklingsroman, hvor komposition, det sproglige og karaktertegninger går op i en højere enhed.
Kommentarer