Den dystopiske fortælling vækker til eftertanke med sin historie om en ikke så fjern fremtid, hvor det meste af vores liv ligger på internettet.
Jeppe Krogsgaard Christensen har skrevet en dystopisk science fiction roman om den nære fremtid. På dette tidspunkt har internettet overtaget mere og mere af vores liv og er begyndt at handle på egen hånd. Alt, der er overflødigt i fysisk form, er blevet digitaliseret for derefter at blive destrueret, først og fremmest kunst, litteratur og musik. Alt, hvad man har brug for, ligger nu på personlige iScreens. Hen ad vejen begynder internettet dog også at sortere og fjerne, og således forsvinder al musik.
På forsiden står der "roman", men der er egentlig mere tale om en novellesamling. Hvert kapitel følger én person eller én gruppe, og kapitlerne flettes kun i ganske få tilfælde sporadisk sammen. For nogle er tabet af de fysiske formater så smerteligt, at de på mere eller mindre anarkistisk facon forsøger at råde bod på det, mens andre udnytter den digitaliserede verden til egen vinding. Stort set alle gør noget, der er ulovligt. En mand sælger paperbacks på det sorte marked, en gruppe unge bryder ind på Statens Museum for Kunst for at give den kunst, der endnu eksisterer, tilbage til folket, en mand fifler med regnskaberne og en kreativ politiker jager dræbersnegle. Én, der tilsyneladende ikke gør noget ulovligt, er en ensom og angst ung kvinde, der ikke kan falde i søvn, fordi al musik er forsvundet fra Spotify. Derfor hyrer hun et band til at spille den samme melodi igen og igen, så hun kan falde i søvn.
”Vi har tilladt internettet at lægge sig over vores liv og tanker, og der er næppe noget, der har påvirket vores identitet og adfærd mere i det nye årtusinde. Og påvirkningerne bliver kun stærkere i fremtiden, uden at vi forstår, hvad internettet overhovedet er”, siger Jeppe Krogsgaard Christensen. Vi har vel alle sammen en snert af den frygt, som forfatteren beskriver, men vi tænker også: ”Det går nok”. Sikkert er det dog, at kunst og kultur altid er de første ofre, når visse politikere og samfundsdebattører taler om at skære ned på det, der ikke har nytteværdi.
Nogle af kapitlerne står stærkere end andre, og nogle af scenarierne virker slet ikke så fjerne endda. Det er en fin lille bog, som vækker til eftertanke, men som man ikke ligefrem bliver i godt humør af at læse. Selv forsiden er trist.
Kommentarer