Anders i dråbernes land af Mette Kappel

Kappel og Gjerding formidler undfangelse og skabelse på en opfindsom måde, der efterlader læseren med en forundring over livets mirakel - hvor enestående det er, at hvert enkelt menneske er præcis, som det er.

Det er smukke overgange og beskrivelser, der sammenbinder fortællingen om Anders, som snart skal være storebror og som derfor sætter spørgsmål ved sit eget ophav og sin egen væren. Anders undrer sig over, hvor han ville være, hvis det havde været en anden sædcelle end dén specifikke, der nu engang trængte ind i morens æg og blev til netop ham.

Fra spørgsmålene falder Anders bogstavelig talt i søvn – og lander blødt i et hvidt land, ”dråbernes land”. Herfra tager hvide, dråbeformede skikkelser Anders med på en rejse gennem et fantasifuldt landskab. Anders opdager, at ”alt er anderledes”, men er alligevel overbevist om, at han ikke drømmer.

Der bliver skabt skæringspunkter og opbrud mellem drøm og virkelighed – mellem det vi kan se og ikke kan se. Det er ikke kun handlings- og opbygningsmæssigt, men også på symbolsk vis med farver: Anders er fra ”alle farvers land” i modsætning til dråbernes hvide, farveløse land.

Som læser bliver man opmærksom på, at selvom nogle ting måske ikke kan skimtes med det blotte øje, kan de være eller føles lige så reelle, som dem, der kan ses. Man får også en fornemmelse af at være forbundet med andre mennesker, ligesom Anders, der ser, at: ”Alle børn ser forskellige ud og har forskellige farver, men de kommer alle fra det samme hav”.

Fortællingen er undervejs illustrereret på en fin måde af Kirsten Gjerding. Det gælder billeder af parallelverdenen, Anders lander i, men også bogens sidste billede, hvor der er formet et hjerte af, hvad der kan ligne fingeraftryk – som derved understreger ethvert barns unikhed.

Bogen egner sig som højtlæsningsbog for de 5-7-årige eller som en letlæsningsbog for større børn. Den er velegnet til at give en pædagogisk forklaring på forplantningsspørgsmål eller det eksistentielle spørgsmål, Anders stiller i bogens begyndelse: ”Hvorfor blev det lige netop mig, I fik?”. Dens poetiske lag gør samtidig, at den også vil kunne betage de voksne, som læser med på sidelinjen.