Anmeldelse
Alle sammen døde af Charlaine Harris
- Log ind for at skrive kommentarer
Ikke alle er lige begejstrede for, at vampyrerne er sprunget ud og mænger sig med almindelige dødelige…
Det må Sookie for alvor sande i løbet af den weekend, hvor hun deltager i et større vampyrtopmøde. Som eneste vidne må hun hjælpe Louisianas vampyrdronning, der står anklaget for at have dræbt sin ægtemand, vampyrkongen over Arkansas. På grund af orkanen Katrina er dronningen i forvejen alvorligt svækket, så hun har brug for al den hjælp, hun kan få, hvis hun skal gøre sig håb om at genvinde sin tidligere magtposition.
Intet går dog som forventet, og der går noget tid, inden det går op for Sookie, at der er noget helt galt. Hun kæmper mod kræfter, der er langt større og mere udspekulerede, end hun eller nogen anden i den overnaturlige verden kunne forestille sig, og ikke alle slipper levende derfra.
Som altid spiller Sookies privatliv en stor rolle. Hun er godt på vej til at falde alvorligt for Quinn, den sexede vartiger, men også ekskæresterne Eric og Bill spøger i baggrunden, mere end de måske burde.
Der er lagt op til dramatiske begivenheder og adskillige mord, og også en overraskelse i form af samarbejdet med tankelæseren, Barry. Der bliver fokuseret en del på de tragiske omstændigheder omkring orkanen Katrina, ligesom der bliver trukket paralleller til 11. september.
Dette syvende bind om Sookie er ligeså umuligt at lægge fra sig som de seks foregående. Når man først er blevet trukket ind i dette vidunderlige univers af overnaturlige begivenheder og markante personligheder, kan det være svært at finde tilsvarende læsning med lige så stor appeal. Heldigvis er der indtil nu udkommet 10 bind i serien på engelsk med det 11 på vej, så der burde være til yderligere nogle timers fantastisk underholdning.

Kommentarer