Alle himlens farver af Ole Henrik Laub

Normalt kryber jeg uden om bøger, som adlyder ordet slægtsroman - På en eller anden måde kommer jeg altid til at tænke på Morten Korch og et gadekær med oprørte vande. Det er selvfølgelig en uretfærdig beskrivelse af en populær genre. I hvert fald er det meget uretfærdigt over for "Alle himlens farver" af Ole Henrik Laub.

Her er intet idylliseret i beskrivelsen af kunstneren Terkel og hans opvækst i en mindre jysk provinsby ved navn Bysted i starten af det 19. århundrede.

Terkel får tæsk af de store drenge i skolen. Men han oplever også livet åbne sig, når faren tager ham med på marked for at sælge mere eller mindre tvivlsomme effekter med helbredende virkninger. 

Hurtigt finder han også ud af, at han er god til at tegne. Et talent, som bliver hans skæbne og senere livsvej. Efter endt elevplads hos den lokale malermester i Bysted går turen til København, hvor han bliver indfanget i den karismatiske maler Berings net. Senere bliver Italien stedet, hvor drømmene får vinger at flyve på. Blandt ligesindede kunstnerkollegaer folder Terkel sit talent ud, og han bliver en anderkendt maler. Senere i livet kan han  med oprejst pande returnere til barndomsbyen for at udsmykke det nye rådhus. 

Der er bare det med kærligheden. For temaet gennem bogen bliver Terkels ulykkelige kærlighedsforhold til barndomsveninden Kirstin. Hun vælger at blive gift med det gode parti, sagføreren Per Sanderhage. Men alligevel bærer hun Terkel i sit hjerte og noget andet i sin mave - og så siger jeg ikke mere.

Ole Henrik Laub har et omfattende forfatterskab bag sig. Med "Alle himlens farver" fortjener han at blive læst af mange flere, end tilfældet er i dag. En glimrende slægtsroman er det.

Hovedland, 2003. 452 sider. Kr. 238,-