Bag havelågen i Åbyhøj af Ole Henrik Laub

”Åbyhøj; navnet har en blød klang i min erindring - jeg boede der engang -" den lille dreng i bogen her bliver større under 2. verdenskrig i Danmark.

Anbefalet af bibliotekar Ianne Elo, Bibliotekerne i Søllerød

Lån bogen på

Den voksne forfatter, som her deler sine barndomsbilleder med os læsere, er rigtig god til at huske. Han har den vidunderlige evne at kunne genfortælle alt, sådan som det blev set og sanset direkte af den lille dreng. Hans billeder rører os, og minder os om, hvor meget der var at blive overrasket over, da vi var små – hvad der kunne gøre os glade – eller bange.

Papa er bladtegner, mami er tandlæge, og der er masser af kærlighed og glæde i drengens verden. Når papa tegner, fortæller han drengen om dyrene i Afrika, om Ægypten, Grækenland og det gamle Rom.

Der er trygt for den lille dreng inde i haven, men nysgerrigt kigger han ud gennem havelågen og lærer omgivelserne at kende: Silkeborgvejs andre børn, de voksne på vej til deres gøremål, hunde og handlende, som mælkemanden med sin vogn og hest, og fiskemanden med sin trækvogn.

Han leger med den stille Bonni, hvis syge mor dør, med Elvi, som kender en død hund, med den vilde dreng Henki, som bander så frækt, og han spiller dukketeater med Andreas.

Om dagen, både sommer og vinter, er der oplevelser – forsigtige ture i nærheden af haven på den nye cykel, rutebil alene til bedsteforældrene i Brabrand, kælkning på engen i det tykke, kradsende vintertøj, danseskole – og skolen: første klasse, nye voksne og nye kammerater.

Men mørket og nætterne skræmmer: ”Om aftenen er solen gul og rød bag æbletræets sorte grene… I krogene og under sengen kommer mørket… Hvis jeg tænder sengelampen holdes mørket væk. Jeg tænder og slukker lampen flere gange. Men hvis jeg slukker lampen kommer de styrtende, ”de utrolige”, med lange sorte slaskende fangarme som klude… Og engang i mørket vil de røre ved mig.”

Men livet går jo – drenge går fra skolen til gymnasiet, og bliver siden til voksne mænd - ”mennesker dør, og steder forandres og forlades.”
”Ude bag ruderne i solskinnet hvor vinden driver skyerne over himlen, og hvor jeg fløj med dem fra mit lille skjulested bagest i haven i tusinde lyse somre – dér lever alting evigt.

Dér dør du aldrig.”

Bellini Bøger, 1987, 191 sider