'Lille menneske' er et psykologisk portræt af, hvordan en umiddelbart velfungerende pige rammes af anoreksi, og hvordan sygdommen påvirker hele familien.
Da Charlotte Strandgaard i 1982 udgiver romanen Lille menneske, har hun allerede et længere forfatterskab bag sig. Hun debuterer i 1965 med digtsamligen Katalog, og op gennem 1960erne og 1970erne eksperimenterer hun på forskellige måder med den lyriske genre bl.a. ved at benytte teknikker fra collagen, punktromanen og dokumentarismen. Med romanen Når vi alle bliver mødre fra 1981 markeres en ny epoke i forfatterskabet, idet Strandgaard med denne og de to efterfølgende romaner Lille menneske (1982) og En fugl foruden vinger (1985) skriver sig ind i en mere realistisk
fortælletradition og nu i højere grad lader sine værker pege frem mod forskellige løsninger på de problematikker, hun tematiserer.
Gennem årene har Charlotte Strandgaard også skrevet bl.a. børnebøger og artikler til diverse bøger, tidsskrifter og aviser. Senest har hun udgivet den stort anlagte roman Uden hjem (2001) hvor hun indgående beskriver en tilsyneladende velstillet kvindes kamp for at overvinde den hjemløshed der pludselig rammer hende da hendes kæreste dør.
Det er karakteristisk for Charlotte Strandgaard at hun gennem hele sit forfatterskab har beskrevet livet og tilværelsen set fra kvindens synspunkt, og ofte omhandler værkerne også sociale, samfundsmæssige problemstillinger.
Således har Strandgaard gennem tiden beskæftiget sig med emner som alkoholisme, narkomani og senest altså hjemløshed. De tre romaner Når vi alle bliver mødre, Lille menneske og En fugl foruden vinger gør også brug af disse indfaldsvinkler. Herudover er de tematisk forbundet fordi de alle på hver sin måde omhandler relationen mellem forældre og børn, især forholdet mellem mor og datter tages op.
Lille menneske begynder i 1979 hvor vi i en slags dagbogsform kort præsenteres for Maria og Else, datter og mor. Vi bliver hurtigt klar over at Maria lider af begyndende anoreksi og vi får også et hurtigt indblik i morens forvirrede tankeverden der er præget af angst, sorg, dårlig samvittighed og fortielser.
Efter de to korte præsentationer springer romanen frem til 1982 hvor Maria skal indlægges for anden gang. Romanen har bevæget sig væk fra dagbogsformen og gennem en olympisk fortæller følger vi nu forældrene Else og Arne. Vi møder nu kun Marias stemme i de digte, hun skriver, og som er sat ind ved hvert kapitels begyndelse. Netop disse skift i såvel genrer som i synsvinkel er nogle af de fine træk ved romanen og ideen hermed er, at romanen ikke alene bliver et billede af Marias anoreksi, men også en skildring af hvordan en teenagepiges spiseforstyrrelse indvirker på forældrenes liv.
Mens Maria mere og mere fokuserer på at hun ikke vil være voksen, at de andre ikke skal få hende til at spise, at tynd er ren, går det langsomt op for Else og Arne at de har bevæget sig langt væk fra hinanden og dermed også fra den lille familie. Else flytter for en tid og det bliver begyndelsen på den nødvendige proces de må igennem for dels at finde ud af hvordan de skal tackle Marias situation, dels finde ud af hvor de selv hver især er henne i deres liv.
Arne indser at han som far og ægtemand har været for fraværende, for meget læge med egen praksis, og Else finder ud af at hun i alt for høj grad har ladet sig styre af andre. Hun har, ifølge hende selv, været for meget robot, men kan nu arbejde på at frigøre sig fra denne gammeldags kvinderolle. De får talt med hinanden, åbnet op og finder ud af at de stadigvæk er meget glade og forelskede i hinanden. De finder nye veje. Og ikke mindst finder de ud af at de først kan få Maria til at sige 'ja' til at leve, ved at de selv siger ja, og det bliver det håb, de vil bygge deres fremtid på.
Lille menneske er således et psykologisk portræt af hvordan en umiddelbart velfungerende pige rammes af anoreksi, en anoreksi der rammer hele familien og bl.a. ribber op i forældrenes parforhold. Og netop fordi tematikken bredes ud og også inddrager emner som parforhold, mor-datter-relationen og nye kvinderoller, får Lille menneske også det kvindepolitiske sigte som Charlotte Strandgaard bliver kendt for her i begyndelsen af 1980erne og som vi også ser i Når vi alle bliver mødre og En fugl foruden vinger.
Læs litteratur om 'Lille menneske' her.
Kommentarer