Sven Holm udfolder en central tematik i modernistisk litteratur. I 'Min elskede' kredser han om fremmedgørelsen i samfundet.
En del af Sven Holms 'Min elskede. En skabelonroman' er en spinkel fortælling om to udenlandske agenter, der vil vende op og ned på København. Ind imellem bryder Holm fortællingen op med små skabelonagtige prosastykker om byen. Disse viser sig at rumme romanens egentlige projekt. Holm vil bruge ordene, sproget, til at skabe luft i København – til at skabe bevægelighed i en organisme, der er stivnet.
Siden debuten i 1961 med novellesamlingen 'Den store fjende' har Sven Holm skrevet inden for mange forskellige genrer. Forholdet mellem sproget og verden er centralt i Holms tidlige forfatterskab, og i det hele taget er menneskets stilling i en fremmed verden et genkommende omdrejningspunkt i hans værker.
De to agenter i 'Min elskede', A og B, har til mål at erobre København og mane københavnerne til oprør. Deres revolution mister imidlertid retning og reduceres til voldeligheder. Fortællingen om dem er en tegneserieagtig ramme om københavnerskildringerne, der alle belyser samfundet som en stivnet, mekanisk størrelse. ”København er et monument over halvanden million danskere”, skriver Holm. Meget klart står samfundets stivhed i en skildring af en ung piges skam over menneskenes kolde omgang med hinanden. I kapitlet om S-togene står det klart, hvordan menneskene er i det samme rum uden at have kontakt med hinanden. Ikke på jorden, men under og over den udspiller det bedre liv sig: I Luften over København og i Kloakkerne er alle grænser ophævede. Men et liv uden grænser kan ikke eksistere i byen, for der er bevægeligheden ophørt og isolationen en kendsgerning.
Bag Holms hverdagsbilleder ligger en vision om det fællesskab, som utopien i bogens anden del udfolder. København falder, og i stedet opstår et åbent samfund i bevægelse. Imidlertid går også utopien i opløsning, hvilket står klart, idet sproget til sidst bryder sammen. Den var kun sproglighed og fantasi.
Ved at give et billede af København som anonymitetens sted fyldt op af individer, der ikke kommunikerer, leverer Holm en kritik af det stift strukturerede samfund. Han kredser om fremmedgørelsen i samfundet og udfolder derved en tematik, der er central i modernistisk litteratur. I overensstemmelse med sin tid sætter Holm fantasiens overtagelse og oprøret som centrale kategorier. Forfatterens fokus på sproget og fantasien som noget, der kan nedbryde de fastlåste tilstande, er ligesom diskussionen om sprogets rolle i kapitlet Københavns ord et modernistisk greb. Men Holm lader også fantasien og sproget komme til kort, idet hans utopi smuldrer. Som Per Højholt skriver i sin anmeldelse af romanen, er virkeligheden for Holm ikke en stivnet størrelse, men noget der hele tiden skabes og skabes om. Derfor er romanen om byen, 'Min elskede', en skabelonroman.
Kilder, links og centrale værker
Kommentarer