01 feb.16

Tema

Danmark 1900-1950: Realisme eller modernisme?

Kommentarer

6 kommentarer
AfLars Ulrik Thomsen
tir, 02/02/2016 - 09:29

Roser til redaktionen for at se på litteraturen ud fra en historisk vinkel. Jeg forstår så ikke hvorfor inddelingen er 1900-1950, ville det ikke være naturligt at inddele århundredet ud fra de skift der sker i litteraturen?
Når Thomas Vang Glud taler om realisme og modernisme, dækker det over betegnelserne materialisme og idealisme, som er den vigtigste modsætning, ikke bare i det 20. men også i det 21. århundrede.
Derfor synes jeg også man skal nuancere de strømninger der var i det 20. århundrede og se på de forskellige brydninger inden for de to hovedgrupper.
F.eks. er Otto Gelsted ikke nævnt, men han spillede en afgørende rolle for kulturradikalismen i Danmark og i Norden. En af de centrale strømninger inden for idealismen.
Men bortset fra disse indvendinger er det positivt med en debat om litteraturen set i et større perspektiv.

AfThomas Vang Glud
ons, 03/02/2016 - 14:15

Som svar til af Lars Ulrik Thomsen

Hej Lars Ulrik

Tak for dine kritisk røde roser. 

Du kan have ret i, at der ligger en mere fyldig logik i at følge litteraturens skift. Det interessante ved at arbejde med en ren tidsperiode, altså et slags tværsnit hen over de litterære bevægelser, har til gengæld været mangfoldigheden af strømninger, skift og forfatterskaber. Fremstillingen er mere uhomogen og broget, mindre traditionel. I stedet giver den indblik i periodens forvirring på en helt anden måde og fremstiller ikke én klar idé men mange. 

Artiklen af Søren Schou og interviewet af Hans Hauge gør et glimrende forsøg på at redegøre for tanke- og idémylderet. 

Derudover lægger temaet sig op ad Århundredets festival - Danmark 1900-1950, som vi har samarbejdet med omkring temaet. 

 

AfLars Ulrik Thomsen
ons, 03/02/2016 - 20:42

Som svar til af TVGlud

For ikke at gøre debatten om litteraturen alt for abstrakt, vil jeg gerne henvise til ´De tre kronjyder´ der er omtalt andet sted på denne side.
Her viser jeg udviklingen i et tidsspand på ca. 300 år, og man vil ikke kunne forstå hvordan den har været, uden at vise overgangen fra Blichers idealisme til Henrik Pontoppidans opgør med samme, og frem til Hans Kirks materialisme.
Dermed får man et bedre billede af historiens udvikling, og de skiftende filosofiske grundholdninger.

AfLars Ulrik Thomsen
ons, 03/02/2016 - 15:03

Som svar til af TVGlud

Hej Thomas

Hvordan skal vi forstå litteraturens rolle? Er det en ”fri og uafhængig” kunstart, eller er den knyttet til bestemte udviklingstendenser i samfundet?
Hvis man vælger et tilfældigt snit som det redaktionen gør, får man ikke det sande billede af litteraturens udvikling. Det bliver en fremstilling ”på den ene side – på den anden side”, men jeg går ud fra, at når universiteterne i langvarige uddannelser behandler litteraturen videnskabeligt, må det også være grundlaget for en troværdig analyse.

Efter min mening kan man ikke forstå de forskellige strømninger i det 20. årh. uden at inddrage Carl Erik Bays ´Kulturradikale kapitler´. Her findes nøglen til at forstå de vigtigste brydninger mellem materialismen og idealismen, og hvordan de kæmper om indflydelse.
Jeg synes målet må være at skabe klarhed og overblik, som en kilde til inspiration for nutidens forfattere og læsere.

AfThomas Vang Glud
fre, 05/02/2016 - 10:36

Som svar til af Lars Ulrik Thomsen

Hej Lars Ulrik
Vi kan snildt blive enige om, at litteraturen spiller mur med samfundstendenser og dermed aldrig skal forstås udenfor sin kontekst, kunstnerisk, politisk osv. 
I forhold til "det sande billede af litteraturens udvikling", kan det være, vi ser forskelligt på sagen. For hvad er det sande? Enhver udvælgelse, om den bygger på tid eller gruppering, er vel også en fravælgelse. Derfor er klarhed og overblik også altid en større udfordring end som så... men altid en spændende diskussion. 
 
Jeg kunne godt tænke mig at høre din mening om Schous og Hauges udsagn om perioden. Hvad tænker du om deres periode-indsnævring?  
 
I øvrigt, spændende bogprojekt du har med "De tre kronjyder" jf. muligheden for at få andres læseoplevelser med i din bog.
 
Hilsner, Thomas Glud

AfLars Ulrik Thomsen
søn, 07/02/2016 - 19:44

Som svar til af TVGlud

Hej Thomas

I mit indlæg om litteraturen i det 20. århundrede har jeg forsøgt at stille Carl Erik Bay op som et modstykke til Schou og Hauges indlæg. Det jeg anfægter er deres snit i historien 1900-1950. Hvorfor lige der?
Carl Erik Bay trækker trådene fra Georg Brandes og frem til det 20. årh. brydninger, derved får vi et mere sandt billede af den faktiske udvikling.

Som eks. kan jeg nævne følgende citat af Schou:

"En vigtig gruppering i 30erne var de kulturradikale (som de siden kom til at hedde). Politisk stod de til venstre, men distancerede sig typisk fra kommunismen. Pædagogikken spillede en hovedrolle i den kulturradikale vision af det harmoniske menneske; her forenedes et antiautoritært, socialistisk samfundsideal med psykoanalysens tro på det naturlige menneske uden angst for kønslivet. Den uortodokse arkitekt og samfundskritiker Poul Henningsen (kendt som PH) betonede, hvad han kaldte ’kultursammenhængen’; han så fx en tæt forbindelse mellem miljø og mentalitet: Den pompøse, monumentale byggestil skaber underdanige og snobbede mennesker."

Denne fremstilling strider direkte med Carl E. Bays i ´Kulturradikale kapitler´:

"I den forstand fik fornyelsen af radikalismen også aktualitet for den revolutionære strømning der efter krigen markerede sig i den danske arbejderbevægelse, og som repræsenteredes af kommunisterne. Der blev derimod ikke skabt nogen alliance med Socialdemokratiet, hvis småborgerlige kulturpolitik var selve anstødsstenen for kulturradikalismen. Kulturelt set leverede de kulturradikale den mest gennemgribende kritik af den danske reformisme. Denne kritik hvilede på et filosofisk fundament der i egentligste forstand var revisionistisk, men hvis ideologiske funktion bestod i at de danske nykantianere ud fra de kulturelle og etiske præmisser drog politiske slutninger der gik i anti-kapitalistisk retning, mens Socialdemokratiet i stigende grad identificerede sig med det kapitalistiske system." (s.178)

Begge udsagn kan ikke være sande. Formålet med videnskab er at få et tilnærmelsesvist sandt billede af litteraturens udvikling. Denne sandhed kan efter min mening kun findes i en brydning mellem de forskellige opfattelser, i lighed med de gamle grækeres dialektik.

Venlig hilsen

Lars Ulrik

PS. Se de relevante artikler til debatten: http://www.litteratursiden.dk/artikler/fra-folkelig-optimisme-til-angst-og-koldkrig-dansk-litteratur-1900-1950 og http://www.litteratursiden.dk/blogs/lars-ulrik-thomsen/20160204

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer