Anmeldelse
Blod af Rudolf Broby-Johansen
- Log ind for at skrive kommentarer
Stærk og tiltrængt genudgivelse af Danmarks første fuldblodsmodernistiske digtsamling, der øjeblikkeligt efter udgivelsen i 1922 blev beslaglagt som utugtig. Et must for alle med interesse for dansk modernistisk lyrik og litteraturhistorie.
Det sproglige, indholdsmæssige og grafiske udtryk, som Broby anvender i sin eneste, og i dag legendariske digtsamling, Blod, lader ingen være i tvivl om, at han med digtene ønsker at opnå noget radikalt anderledes. Han indleder med digtet ODALISK – SKØNHED, hvor der står:
”STORBY I MÅNENAT//I HUSES SLUGTER SIDDER MÆND MED BLODIGE HJÆRNER/BØJET OVER BØRNS LIG/PAR SLYNGER SIG AFSINDIGT SAMMEN (BLOD RANKER/SVEDIGE LAGNER)/BLINDE KVINDER TASTER TØMTE BRYSTER / GOLDT SKØD”
For at opnå størst mulig virkning på mindst mulig plads er alle overflødige tegn skåret væk, og versalerne understreger, at der er tale om et højtråbende og insisterende protestskrig. Med tydelig inspiration fra tysk ekspressionistisk lyrik og virkelighed beskriver de resterende 16 digte i en række krasse billeder fra storbyen og slagmarken den borgerlige verdens forfald og undergang.
I BORDELPIGE DRÆBER UFØDT understreges det radikale indhold:
"SKAMSLIDT DIVAN// PÅ RYGGEN TØS/ MED CHEMIS-VALK OVER MAVE/ SPREDBEN/ BORER STRIKKEPIND/ I KULHÅRS UDFRYNSET VULVA/ GURGLENDE// LIG KØNS-KRYBER"
Brobys digte har stadig noget intenst og hysterisk over sig. Det fornemmer man især, fordi forlaget Æter loyalt har opsat digtene efter originaludgaven, og man er efter endt læsning absolut ikke i tvivl om, hvorfor Blod blev en litterær begivenhed. Man undrer sig heller ikke over, at Broby året efter udgivelsen må forsvare sine, både i form og indhold, radikale ord i Københavns Byret. Den berømte Forsvarstale for Blod er ligeledes genoptrykt i bogen, og det er interessant og underholdende at læse med hvilken entusiasme, han forsvarer sit værk.
Først i 1968, 46 år efter udgivelsen, udsendte Gyldendal igen bogen i deres Spættebogsserie. Da bogen i de mellemliggende år ikke havde været alment tilgængelig kendte man i samtiden stort set kun rygterne om digtene og retssagen. Bogens mange glimrende efterskrifter diskuterer det faktiske udfald af retssagen og placerer Blod, og Broby, i et litteraturhistorisk perspektiv, og det er rent guf for alle der interesserer sig for dansk litteraturhistorie.
Originally published by Thomas Ry Andersen, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Stærk og tiltrængt genudgivelse af Danmarks første fuldblodsmodernistiske digtsamling, der øjeblikkeligt efter udgivelsen i 1922 blev beslaglagt som utugtig. Et must for alle med interesse for dansk modernistisk lyrik og litteraturhistorie.
Det sproglige, indholdsmæssige og grafiske udtryk, som Broby anvender i sin eneste, og i dag legendariske digtsamling, Blod, lader ingen være i tvivl om, at han med digtene ønsker at opnå noget radikalt anderledes. Han indleder med digtet ODALISK – SKØNHED, hvor der står:
”STORBY I MÅNENAT//I HUSES SLUGTER SIDDER MÆND MED BLODIGE HJÆRNER/BØJET OVER BØRNS LIG/PAR SLYNGER SIG AFSINDIGT SAMMEN (BLOD RANKER/SVEDIGE LAGNER)/BLINDE KVINDER TASTER TØMTE BRYSTER / GOLDT SKØD”
For at opnå størst mulig virkning på mindst mulig plads er alle overflødige tegn skåret væk, og versalerne understreger, at der er tale om et højtråbende og insisterende protestskrig. Med tydelig inspiration fra tysk ekspressionistisk lyrik og virkelighed beskriver de resterende 16 digte i en række krasse billeder fra storbyen og slagmarken den borgerlige verdens forfald og undergang.
I BORDELPIGE DRÆBER UFØDT understreges det radikale indhold:
"SKAMSLIDT DIVAN// PÅ RYGGEN TØS/ MED CHEMIS-VALK OVER MAVE/ SPREDBEN/ BORER STRIKKEPIND/ I KULHÅRS UDFRYNSET VULVA/ GURGLENDE// LIG KØNS-KRYBER"
Brobys digte har stadig noget intenst og hysterisk over sig. Det fornemmer man især, fordi forlaget Æter loyalt har opsat digtene efter originaludgaven, og man er efter endt læsning absolut ikke i tvivl om, hvorfor Blod blev en litterær begivenhed. Man undrer sig heller ikke over, at Broby året efter udgivelsen må forsvare sine, både i form og indhold, radikale ord i Københavns Byret. Den berømte Forsvarstale for Blod er ligeledes genoptrykt i bogen, og det er interessant og underholdende at læse med hvilken entusiasme, han forsvarer sit værk.
Først i 1968, 46 år efter udgivelsen, udsendte Gyldendal igen bogen i deres Spættebogsserie. Da bogen i de mellemliggende år ikke havde været alment tilgængelig kendte man i samtiden stort set kun rygterne om digtene og retssagen. Bogens mange glimrende efterskrifter diskuterer det faktiske udfald af retssagen og placerer Blod, og Broby, i et litteraturhistorisk perspektiv, og det er rent guf for alle der interesserer sig for dansk litteraturhistorie.
Originally published by Thomas Ry Andersen, Litteratursiden.
Kommentarer