Iben Mondrup

Opvæksten i Grønland har tydeligt præget Iben Mondrups forfatterskab, hvor hun skriver barskt om familiekonflikter, magt og begær - ofte med med Grønland som geografisk epicenter.  

Iben Mondrup (f. 1969) er født i Danmark og opvokset i Grønland. Hun er uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003. Mondrups brug af Grønland som et litterært virkemiddel begynder allerede med debutromanen Ved slusen fra 2009. Solveig må flytte fra Østerbro til en husbåd på Amager efter hendes partner, Verner, omkommer på en felttur til Grønland. Hun får dog hjælp i sorgen af den gamle studiekammerat, Olav, der ligesom Solveig kæmper med personlige problemer, der står i vejen for lykken. 

En to tre - Justine udgivet i 2012 handler om kunstneren Justine, der efter at have mistet alle sine værker i en brand samt efter ophøret af et længere forhold står tilbage med kun sig selv og sin kunst. Romanen foregår over en kort periode i kunstnermiljøet i København, hvor konkurrencen om de gode ideer og de lige så gode salg er nådesløs.

Store Malene fra 2013 er den anden bog i rækken om kunstneren Justine, som er rejst til Grønland for at finde inspiration til sit næste store kunstprojekt. I Nuuk finder hun et billede af en meget smuk, nøgen mand, som hun bliver helt optaget af. Da hun endelig møder manden eskalerer hendes besættelse, og man begynder som læser at stille spørgsmål til hendes mentale sundhed. 'Store Malene' er navnet på det største bjerg i Nuuk og tematiserer kunstneren, det seksuelle begær og det menneskelige følelsesliv gennem et skarpt, barskt, men smukt sprog.

Romanen Godhavn fra 2014 er Mondrups gennembrudsroman, som vandt DR Romanprisen i 2015. Det er en følsom og sansemættet fortælling om en dansk udflytterfamilies hverdag i Vestgrønland set gennem børns øjne. En hverdag Mondrup har intimt kendskab til gennem sin egen opvækst i selvsamme by. Hun beskriver, hvordan det var at vende tilbage til byen og dermed sin egen barndom gennem litteraturen i artiklen Min roman har givet mig en større barndom. Historien fortælles på skift af familiens tre børn: Hilde, Knut og Bjørk og strækker sig over et års tid. Udgangspunktet er børnenes hverdag i Grønland, og man skal dermed lede længe efter store dramatiske udsving. 

Karensminde fra 2016 er et familiedrama i samme tråd, hvor fortællingen udpensles gennem familiens fem forskellige medlemmer: Hilde, Knut, Bjørk og forældrene Karen og Jens - alle introduceret i 'Godhavn'. Karen og Jens er flyttet fra Grønland til Møn for at være tættere på deres børn og børnebørn og for at åbne en Bed & Breakfast. Drømmen braser dog, da Jens falder ned fra en stige og kommer slemt til skade. Flytningen til Danmark vækker en masse minder hos alle i familien, og disse familiehistorier belyses på godt og ondt fra alle sider gennem fortællestrategien, der inkorporerer de forskellige fortællerstemmer. 

I Vi er brødre fra 2018 følger læseren faren Jens fra de foregående bøger, mens han vokser op med sin bror Poul. Den følsomme Jens og den handlekraftige Poul repræsenterer hver deres side af 68’er-generationen, og igen er børnenes fortællestemmer stærke og centrale.

Mondrups roman Tabita fra 2020, som lægger grundlaget for en trilogi, foregår også i Grønland, hvor Mondrup skildrer et nådesløst sammenstød mellem den grønlandske og danske verden gennem pigen Tabitas møde med en dansk familie. Tabita adopteres af et dansk ægtepar sammen med sin lillebror, og da familien flytter til Danmark, har Tabita svært ved at vende sig til sine nye omgivelser og den fremmede kultur. Da ægteskabet mellem adoptivforældrene begynder at krakelere og lillebroren en dag er forsvundet, rammes Tabita af dyb sorg. Tabita skildrer på rørende vis det liv, som mange grønlandske børn oplevede som følge af de nemme adoptionsmuligheder for danske par, og den fralæggelse af kultur børnene skulle foretage, når de kom til Danmark. 

Vittu fra 2022 er en selvstændig efterfølger til bestselleren 'Tabita', hvor vi følger Tabitas lillebror, Vitus. I 'Vittu' får vi indblik i, hvad der skete med Vitus, da han pludselig forsvandt fra Tabitas familie. Efter at være blevet sendt på børnehjem adopteres Vitus af en ny familie, hvor Mondrup igen skildrer, hvor nådesløst let det var for danske par at adoptere grønlandske børn. Adoptivmoren og Vitus udvikler et nært forhold, men et forhold der i sin nærhed overskrider alle grænser og udvikler sig til et overgreb. Mondrup har tidligere i sit forfatterskab berørt denne tematik, men er aldrig gået så tæt på tabuet, hvorfor 'Vittu' står hjerteknugende stærkt og utrolig vigtig. 

I Mondrups seneste roman Bjørn fra 2023, som er den tredje og sidste bog i den ovennævnte trilogi, går Tabita og Vittu ind i det felt, som er allermest forbundet med svigt, skyld og fortrydelse, nemlig forholdet mellem forældre og (adoptiv)børn. At børnene nu er blevet voksne, gør det ikke mindre komplekst og smertefuldt. Tværtimod. Ud over at være en fremragende fortælling med dybe etiske dilemmaer rummer Mondrups triologi vigtige politiske perspektiver. Bøgerne viser nemlig, hvor nemt det var for danskere at adoptere eller måske rettere stjæle grønlandske børn for 50 år siden og ofte med fatale konsekvenser.