Bog

Tænk på et tal

Af (
1976
)

Analyse

Bodelsen, Anders - Tænk på et tal

17 jul.06

I Tænk på et tal afspejler Anders Bodelsen velfærdssamfundets nye roller og placerer hverdagsmennesket i en uventet krisesituation.

Anders Bodelsen (1937-) er en af Danmarks mest læste forfattere. I hans vidt spændende forfatterskab, der tæller romaner, noveller og skuespil, skildrer han det typiske hverdagsmenneske, der befinder sig i ekstreme tilstande i Danmarks såkaldte nye velfærdssamfund. Han debuterede med romanen De lyse nætters tid i 1959 mens han arbejdede freelance for flere dagblade. Foruden novellesamlinger og romaner har Bodelsens lange karriere blandt andet vist ham som redaktør, filmkronikør og film- og litteraturanmelder; han har modtaget Kritikerprisen, De Gyldne Laurbær, samt flere krimi- og radiospilspriser.

I Tænk på et tal møder vi kassereren Flemming Borch, der lever et trivielt liv alene i sin lejlighed. En dag, efter bankens lukketid, opdager Borch ved et tilfælde et karbonpapir med en røveritrussel. Han formoder, at et røveri er planlagt mod banken, men i stedet for at henvende sig til enten direktøren eller politiet, beslutter han sig for, uden at nogen får kendskab til det, at skjule en del af bankens penge i en nyoprettet boks. Dermed er kassen ikke fuld, hvis et røveri skulle indtræffe. Da røveriet omsider bliver begået, formoder enhver, at røveren har fået alle bankens penge med sig, da ingen kender til Borchs hemmelige boks. Røveren bliver ikke fanget, men er begribeligvis mistænksom overfor Borch; særligt da han hører, at røverens udbytte angiveligt skulle være 188.000 kroner, mens han selv kun kom af sted med 10.000 kroner. Bankrøveren har dermed gættet, at Borch, som sad ved kassen, da røveriet skete, må være den skyldige, og han begynder herefter at true Borch.

Imidlertid møder Borch en ung pige, der foregiver at være sygehjælper og have passet Borchs far. I virkeligheden er hun tidligere bekendt med bankrøveren, men vil nu gerne selv have del i pengene. Derfor hjælper hun Borch til udlandet med pengene, og de to starter en formodet idyllisk tilværelse sammen. Idyllen er dog kortvarig, da både bankrøveren og politiet følger efter.

Tænk på et tal afspejler, som andre romaner af både Bodelsen, men også andre forfattere i denne tid, velfærdssamfundets nye roller. Bodelsen tager udgangspunkt i en konkret situation, hvor hverdagsmennesket, nærmest ved en tilfældighed, ender i en krisesituation. Hermed iværksættes hidtil ukendte ressourcer og kræfter. Som Bodelsen selv skrev i en kronik i Information i 1966, og som mange var enige med ham i: "…man må forstå kollektive konflikter igennem private konflikter, og ikke omvendt".

Stud. Mag. Christina Wisbech Liebum, februar 2006

 

Litteratur om bogen

Bøger

99.4 Bodelsen, Anders
Finn Hedegaard: Anders Bodelsen: Tænk på et tal/ved Finn Hedegaard og Jesper Støvring. -  Dansklærerforeningen, 1981. - 29 sider.

Afsnit i bøger

80.1
Tekstanalyser : ideologkritiske tekster / under redaktion af  Jørgen Holmgaard. - Munksgaard, 1973.
Tidligere udgivet som 4. årgang, nr. 2-3 af Poetik.
(heri s. 243-271: Ralf Pittelkow: Det er (ikke) rart at være fremmedgjort).

81.65
Romanen som offentlighedsform : studier i moderne dansk prosa / redigeret af Jørgen Bonde Jensen og Karen Nicolajsen ; med bidrag af Niels Brunse m.fl. - Gyldendal, 1977.
(heri s. 86-112: Karen Nicolajsen: Hvordan hverdagsmennesket lærer at sætte pris på sin hverdag).

Artikler i tidsskrifter

80.5
Litteratur & Samfund : tidsskrift for marxistisk bevidsthedssociologi.  1976.
(heri 1976, nr. 17-18, s. 3-82: Jørgen Aabenhus m. fl.: Krimien og realismen - belyst gennem analyser af nyrealistiske og samfundskritiske kriminalromaner).
Især s. 31-38 om Anders Bodelsens Tænk på et tal.

Anmeldelser i aviser

2/4 1968 Ole Hyltoft Petersen i Aktuelt
2/4 1969 Henrik Neiiendam i Berlingske Aftenavis
2/4 1970 Tage la Cour i Berlingske Tidende
2/4 1968 Jens Kruuse i Jyllandsposten
2/4 1968 Hans Hertel i Information
2.4.1968 Preben Ramløv i Kristeligt Dagblad

 

Generelt om forfatteren

Bøger

99.4 Bodelsen, Anders
Geert A Nielsen: Anders Bodelsens realisme : ny-realismen i dansk litteratur (ca. 1965-77) med særligt henblik på en kritisk bestemmelse af Anders Bodelsens litterære produktion / [af] Geert A. Nielsen. - Kbh. : Vinten, 1978. - 181 sider.

Afsnit i bøger

81.09
Ord om mord : svenska deckarförfattare och kritiker diskuterar / redaktör: Jan Broberg. - Spektra, 1974.
(heri s. 209-213: Tore Borglund: Dansk thrillermästare. Jag skriver de böcker jag själv vill läsa). 

81.17
Green Jensen, Bo: Andre stemmer : forfatterportrætter og værkstedssamtaler : 30 interviews. -  Per Kofod, 1995. - 265 sider.
(heri s. 55-63: Jeg begynder med kapitel et : en samtale med Anders Bodelsen).

81.5
Partiskhed : samtaler med seks skandinaviske prosaforfattere / ved Arngeir Berg og Espen Haavardsholm. - Gyldendal, 1975. - (Gyldendals uglebøger).
(heri s. 32-48: Samtale med Anders Bodelsen).

81.6
Litteraturens stemmer : Gads danske forfatterleksikon / redigeret af  Benedicte Kieler og Klaus P.Mortensen.
- Gad.
(i 1. udg, 1999, s. 66-69; i 2. udg., 2003, s. 54-56: Johannes Fibiger: Anders Bodelsen).

81.6
Dansk litteraturhistorie. - Gyldendal, 1983-85. - 9 bind.
(i bind 8, s. 495-510: Mellemlagslitteraturen og oprøret).
Især s.504-506: Funktionæren og den psykopatiske outsider: Anders Bodelsen.

81.6
Litteraturhåndbogen / Redigeret af  Ib Fischer Hansen m.fl. - 6. udg. - Gyldendal, 2001. - 2 bind.
(i bind 2, s. 26–28: Erik Skyum-Nielsen: Anders Bodelsen).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - Nyredigeret og nyskrevet udgave / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. - Gad, 1980-82. - 5 bind.
(i bind 5, s. 29-43: Erik Halvorsen: Anders Bodelsen).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave (nyredigeret og nyskrevet udgave) / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-2002. - 3 bind.
(i bind 2, s. 283–294: Per Krogh Hansen: Anders Bodelsen).

81.65
Danmark 1965-1975 : en antologi / redigeret af Peter Madsen. - Cavefors, 1977. - (Linjer i nordisk prosa).
(heri s. 53-92: Bodelsens succes).

81.65
Danelund, Jørgen: Nyrealismen i 60'erne. - GMT, 1978. - (Pædagogiske arbejdsmapper ; nr 7).
(heri s. 215-219: Anders Bodelsen: Facts, dødvægt eller poesi?).

81.65 
Roger-Henrichsen, Gudmund: Ungt var Danmark i tresserne : rids af samfundet og litteraturen 1960-70. - Gyldendal, 1972.
(heri s. 66-70 om Anders Bodelsen).

81.68
Københavnerromaner / redigeret af Marianne Barlyng og Søren Schou. - Valby : Borgen, 1996. - (Urbanitet & æstetik).
(heri s. 353-367: Søren Schou: Forstadsbilleder).
Især s. 357-358: Det sociologiske blik. 

99.26
Dansk biografisk leksikon. - 3. udgave / Redaktør Sv. Cedergreen Bech. - Gyldendal, 1979-1984. - 16 bind.
(i bind 2, s. 287-288: Anders Østergaard: Anders Bodelsen).

Artikler i tidsskrifter

02
Bogens verden : tidsskrift for litteratur og kultur. - Danmarks Biblioteksforening; Det kongelige Bibliotek; Danmarks Biblioteksskole.
(heri 1978, nr. 3, s. 457-460: Man genoplever jo ikke angsten for at kunne skrive. Knud Michelsen og Erik Skyum-Nielsen interviewer Anders Bodelsen).

37.1489605
Kursiv : Meddelelser fra Dansklærerforeningen.
(heri 1981, nr. 2, s. 26–47: Bo Elbrønd-Bek: Anders Bodelsen i litteraturhistorien. En undersøgelse af ideologikritikkens vurdering af forfatterskabet).

37.1489605
Kursiv : Meddelelser fra Dansklærerforeningen.
(heri, 1982, nr. 1, s. 88-92: Per Kristensen og Elo Nielsen: Videnskab og moral).
Svar på artiklen i Kursiv 1981, nr. 2.

81.0905
Proxima : dansk science fiction tidsskrift. - Science Fiction Cirklen.
(heri 1998, nr. 68, s. 4–29: Jeg er ikke mere dystopiker, end at jeg gerne vil se fremtiden. Proxima interviewer Anders Bodelsen. Ved Niels Dalgaard).

81.6
Danish literary magazine : new books from Denmark. - Danish Literature Information Center.
(heri 1996, nr. 9, s. 4-5: K. Arne Blom: It started with Dickens)
Interview with  Anders Bodelsen.

80.5
Vindrosen. - Gyldendal.
(heri 1969, nr. 4, s.13-18: Chr. Mailand-Hansen: En prosas afpolitisering).
(heri 1969, nr. 4, s.19-22: Anders Bodelsen: Analyse eller afsløring. Svar på ovenstående artikel). 

Artikler i aviser

Berlingske Aftenavis
(heri 30/10 1968: Vibeke Gulmann: En roman og dens befrugtning).
Samtale med Anders Bodelsen.

Politiken
(heri 31/2 1968: Anders Bodelsen: Drevet til det yderste).
Kronik. 

Politiken
(heri 28/10 1971: Anders Bodelsen: Det kunne have været mig – det er mig).
Kronik.

Politiken
(heri 19/2 1995: Ebbe Mørk: Romanen i livet).

Politiken
(heri 1/2 1997: Carsten Andersen: Virkeligheden er for fantastisk).

Jyllands-Posten
(heri 11/2 1997: Marianne Juhl: Forfatterinterview med Anders Bodelsen).

Links

Forfatterweb
Dansk Bibliotekscenters forfatterportrætter. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Per Krogh Hansen: Anders Bodelsen tur-retur - mellem realisme og modernisme.
Essay. Også trykt i Berlingske Tidende 23/11 2001.
Bibliotekar Susanne Bogh, Kolding Bibliotek

Bogdetaljer

Secondary title
MagnaPrintserien ; nr 66
Forlag
Borgen Nyt dansk Litteraturselskab
Faustnummer
05024870
ISBN
9788741841151
Antal sider
337

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer