Bog

Det gode håb

Af (
1964
)

Analyse

Heinesen, William - Det gode håb

10 jul.06

William Heinesen er Færøernes største forfatter. Den historiske brevroman Det gode håb, som skildrer den menneskelige tolerance er et af forfatterskabets højdepunkter.

William Heinesen (1900-1991) må betragtes som Færøernes nok største forfatter. Hans store produktion, der strækker sig fra 1921 til 1990 og har Færøernes natur og samfund som gennemgående grundstof, omfatter både romaner, noveller og digtsamlinger, og fra midten af Atlanterhavet tilfører den et originalt indskud i dansk litteraturhistorie.

Det gode håb er et af forfatterskabets højdepunkter og indbragte ham i 1965 Nordisk Råds Litteraturpris. Det er en historisk brevroman, der er konstrueret som præsten Peder Børresens fortrolige beretninger til vennen Jonas i Norge i perioden fra april 1669 til juli 1670. Ved bogens begyndelse tiltræder Peder som præst i Thorshavn, hvor han er endt grundet en lang nedtur, der ikke mindst er forbundet med hans uheldige drikkevaner. Her oplever han fra starten, hvordan befolkningen undertrykkes groft af det despotiske danske kolonistyre - personificeret af en satanisk kommandant – og han beslutter at tage kampen op mod det bestående for at ændre færingernes kår. Denne kamp udgør romanens dramatiske omdrejningspunkt og får en tilsyneladende lykkelig slutning, da det fungerende danske styre væltes under oprør og brand, efter at Peder endelig har fået udsmuglet et klagebrev til Danmark. Her slutter romanen med uvished og håb.

Undervejs giver den en reflekteret skildring af Peder som humanisten, der foruden kolonistyret må kæmpe mod færingernes overtro og, ikke mindst, sin egen natur med bl.a. erotiske tilbøjeligheder og drikfældighed. Skildringen af denne indre og ydre kamp udnytter brevformen derved, at Peders nedskrivninger foregår under begivenhedernes udfoldelse og således ikke involverer noget endegyldigt overblik, hvorfor tilværelsens og menneskets uransagelighed herigennem iscenesættes som vigtige temaer.

Overalt står dog romanens hyldest til den tolerance og næstekærlighed, som Peder repræsenterer, og som modstilles den danske øvrigheds umenneskelighed. Peders handlinger alluderer således flere gange til Jesus, bl.a. idet han bespiser de fattige og – set fra færingernes synspunkt – udøver en række mirakler. Humanistisk tolerance og næstekærlighed synes således at være romanens bøn.

Bogen er løst baseret på historiske kendsgerninger, men Heinesen forholder sig temmelig frit til disse, og som i hele forfatterskabet rækker romanen udover den blotte og bare skildring af færøske forhold.

Stud.mag. Jens Amdi Nielsen, juli 2006

 

Litteratur om bogen

Afsnit i bøger

81.5
Fortællere og steder i Norden: - 11 nordiske forfattere på Hald Hovedgaard. - Dansk Forfatterforening, 2002.
(heri s. 40-51: Ola Larsmo: Heinesen , avgrunden och den nordiska litteraturhistorie).
Især s. 46-48 om Det gode håb.
Analyse på svensk.

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. - Gad, 1980-82.
(i bind 2, s.293-312: Eigil Søholm: William Heinesen)
Især side 306-309 om Det gode håb.

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001.
(i Værker, s. 57: Jórgen Isaksen: Det gode håb).

99.4 Heinesen, William
Bjarne Nielsen Brovst: Det muntre nord: William Heinesens liv og digtning. – Centrum, 1991.
(heri s.83-84: Det gode håb (1964)).
Baseret på samtaler med William Heinesen.

99.4 Heinesen, William
Hemming Hartmann-Petersen: Samtale med William Heinesen. – Tranehuse, 1975.
(heri s. 17-21: Det gode håb).
Baseret på samtaler med William Heinesen.

99.4 Heinesen, William
Jógvan Isaksen: Mellem middelalder og modernitet : omkring William Heinesens prosa. - Amaldus, 2004.
Især s. 124-142 om Det gode håb.
Analyse.

99.4 Heinesen, William
W. Glyn Jones: Færø og kosmos: en indføring i William Heinesens forfatterskab. – Gyldendal, 1974.
(heri s. 198-221: Det gode håb).
Analyse.

99.4 Heinesen, William
Ejgil Søholm: Godheds ubændige vælde: en lille bog om William Heinesen, Færøernes store danske digter. – Gyldendal, 2000.
Især s. 63-72 om Det gode håb.
Forfatterens personlige portræt af William Heinesen.

Artikler i tidsskrifter

02.05
Bogens Verden
(heri 1985 (67), s. 439-443: Bo Elbrønd-Bek: Det gode håb).
Analyserende interview.

05.5
Samtiden : tidsskrift for politik, litteratur og samfunnsspørgsmål. – Forlaget av H. Aschehoug & co.
(heri 1974, s. 272-281: Thore Vaa: William Heinesen: livsgledens rett på jorden).
Især side 180-181 om Det gode håb.
Kort analytisk gennemgang af William Heinesens værker på norsk.

81.6
Danske studier. – C.A. Reitzels Forlag.
(heri 2001, bind 96, 8. række, bind 12, s.129-169: En luthersk helgen i det kosmiske rum: om fortælleren og fortællingen i William Heinesens roman Det gode håb).
Analyse på universitetsniveau.

81.6
Danske studier. – Akademisk forlag.
(heri 1985, bind 80, syvende række, 8. bind, s.135-147: Ellen Olsen Madsen: Sprog og stil i William Heinesens: Det gode håb).
Sproglig analyse på universitetsniveau.

Artikler i aviser

Politiken
(heri 4/2 1965: Kristof Glamann: Heinesen og historien).
Kronik om den historiske baggrund for William Heinesens roman Det gode håb.

Anmeldelser i aviser

31/10 1964 Ole Hyltoft Petersen i Aktuelt
19/9 1964 Emil Frederiksen i Berlingske Tidende
18/9 1964 Sven Holm i Information
19/9 1964 Henning Ipsen i Jyllands-Posten
23/9 1964 N.J. Rald i Kristeligt Dagblad
18/9 1964 Ole Storm i Politiken
10/10 1964 Peder Hesselaa i Aalborg Stifttidende

 

Generelt om forfatteren

Bøger

99.4 Heinesen, William
Bjarne Nielsen Brovst: Det muntre nord: William Heinesens liv og digtning. – Centrum, 1991.
Baseret på samtaler med William Heinesen.

99.4 Heinesen, William
Hemming Hartmann-Petersen: Samtale med William Heinesen. – Tranehuse, 1975.
Baseret på samtaler med William Heinesen.

99.4 Heinesen, William
Jógvan  Isaksen: Mellem middelalder og modernitet : omkring William Heinesens prosa. - Amaldus, 2004.
En gennemgang af forfatterskabets prosa fra den første roman Blæsende Gry (1934) til den sidste novellesamling Laterna magica (1985).

99.4 Heinesen, William
W. Glyn Jones: Færø og kosmos: en indføring i William Heinesens forfatterskab. – Gyldendal, 1974.
Analyse og gennemgang og William Heinesens forfatterskab.

99.4 Heinesen, William
Henrik Ljungberg: Eros og samfund i William Heinesens romaner. FS-forlagið, 1976.
Specialeopgave fra Københavns Universitet.

99.4 Heinesen, William
Ejgil Søholm: Godheds ubændige vælde : en lille bog om William Heinesen, Færøernes store danske digter. - Gyldendal, 2000.
En personlig bog om forfatteren og mennesket William Heinesen (1900-1991). Med en gennemgang af forfatterskabet og om møderne og korrespondancen med forfatteren, rigt illustreret med eksempler på William Heinesens kunst

99.4 Heinesen, William
Mia Thorkenholdt og Lars Øhlenschläger: William Heinesen: en bibliografi. – Danmarks Biblioteksskole, 1984.
En bibliografi er værker af og om William Heinesen.

99.4 Heinesen, William
Tårnet midt i verden: en bog om William Heinesen: William Heinesen symposium. Redigeret af Vár i Olavsstouvu og Jan Kløvstad. – Nordisk ministerråd, Nordens Hus, 1994.
Bogen indeholder forelæsninger fra et symposium om William Heinesen.

Afsnit i bøger

81.6
Dansk litteraturhistorie. - Gyldendal, 1983-1985. - 9 bind.
(i bind 8, s.68-78).

81.6
Dansk litteraturhistorie. - Politiken, 1976-77. - 6 bind.
(i bind 5, s.201-206).

81.65
Niels Birger Wamberg: Samtaler med danske digtere. – Gyldendal, 1968.
(heri s. 34-39: William Heinesen).
Interview.

81.6
Danske studier. – C.A. Reitzels Forlag.
(heri 2000, bind 95, 8. række, bind 11, s.153-178: Bergur Hansen: Fantasi og virkelighedstroskab hos William Heinesen).
Analyse af forfatterskabet på universitetsniveau.

81.6
Litteraturens stemmer : Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. - Gad.
(i 1. udg. 1999, s. 208-210; i 2. udg. 2003, s.242-244).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-2002.
(i bind 1 s.238-247: Mogens Davidsen: William Heinesen).

99.4 Buchholtz, Johannes
Bjarne Nielsen Brovst: Johannes Buchholtz og to digtere. – Johannes Buchholtz selskabet, 1994.
(heri s. 23-30: William Heinesen og Johannes Buchholtz).
William Heinesen beretter om Johannes Buchholtz som inspirator til hans eget forfatterskab.

99.4 Heinesen, William
Sonningprisen til William Heinesen: niende maj 1985 Københavns Universitet. – Rolv forlag.
(heri s. 13-16: Professor Peter Madsen’s forelæsning ved overrækkelsen af Sonningprisen 1985 til William Heinesen).
Portræt.

99.381 Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001.
(i Biografier, s. 174-175: Jógvan Isaksen: Heinesen, William).

Artikler i tidsskrifter

Tidehverv
(heri 1990, årgang 64., nr.7, s.131-133, 137, 146: A. Egelund Møller: Om forfatteren William Heinesen – i al oprigtighed).
Artikel med lettere kritisk vinkel på William Heinesen og hans forfatterskab.

Artikler i aviser

Aktuelt
(heri 26/9 1965: I digterens værksted: Først når en bog er skrevet kan man skrive den).
Interview med William Heinesen om hans skrivestil og inspirationskilder.

Links

Den store Danske
Artikel om William Heinesen

Forfatterweb - et tilbud fra bibliotek og skole
Artikel om William Heinesen

Haugaard, Marit: William Heinesen : forfatteren - kunstneren - mennesket.
Artikel på Litteratursiden.

 

Cand.scient.bibl. Jane Kunze, Århus Kommunes Biblioteker

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
01296108
ISBN
9788700492042
Antal sider
345

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer