Bog

Varm luft

Af (
2009
)

Anmeldelse

Varm luft af Anders Bodelsen

Anders Bodelsen vender tilbage som kritisk skildrer af tidsånden med sikre noveller om finansboblens bristede illusioner.

Anders Bodelsens første bog i 12 år indledes med den selvbiografiske novelle ’Come back’. I sin sædvanlige realistiske og detaljemættede stil beskriver Bodelsen, hvordan han fik gang i sin skriveproces efter en langvarig skriveblokering. Da han til sidst vil sætte sidetal på novellen, forsvinder den fra hans computer. Han beder en ven om at reparere harddisken, men så forsvinder desuden alt andet indhold fra computeren! Men forfatteren kan skrive om hændelsen, som altså bliver til novellen ’Come back’, som fungerer som en rammefortælling om Bodelsens tilbagevenden til den litterære scene:

"Det han har gjort er at etablere et brohoved. Som under invasionen i Normandiet i 44. Når brohovedet er stærkt nok, kan det ikke længere kastes tilbage af fjenden".

Novellesamlingen indeholder en lidt blandet samling af kortprosa: Klassiske noveller centreret om en situation eller en erindring og to små miniromaner. Bodelsen demonstrerer med sikker hånd sin evne til på få sider at etablere en realistisk miljøskildring omkring sine fiktionspersoners projekter.

Det litterære hovedgreb i ’Varm luft’ består i at skildre tidsånden ved at bruge tidstypiske faktiske og genkendelige illusionsmagere som f.eks. Stein Bagger og Peter Brixtofte i ”Steen Baxster. En nabos beretning” eller virkelige virksomhedshistorier - f.eks. Nordisk Fjer i ”Kompagniet” og Roskilde Bank i titelnovellen ’Varm luft’ - som tydelig inspiration. På denne måde bliver tidsbilledet, dvs. sammenhængen mellem psykologi og samfund, på en elegant måde bundet sammen i nemt genkendelige personer og historier.

Det er forkærligheden for de konkrete detaljer - og researchen der ligger bag - der gør Bodelsens noveller til noget særligt. Man bliver lidt klogere både på samfundsøkonomi og de urealistiske fremtidsdrømme om lykken ved øget forbrug, der var den psykologiske baggrund for den bristede finansboble.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
28011024
Graphic
Sven Reiner Johansen
ISBN
9788702084627
Antal sider
218

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer